12.3.12
Danmarks største og stærkeste natur- og miljøorganisation
Kære alle
Velkommen til min valgblog
Min vision er, at Danmarks Naturfredningsforening skal fastholde og udbygge sin position som Danmarks største og stærkeste natur- og miljøorganisation med en bred og stærk folkelig forankring og tusindvis af frivillige. Det er ubetinget vores største styrke og det er bredden og den folkelige forankring, der gør at DN er Danmarks Naturfredningsforening.
Vi skal fastholde DN´s basis og hjertesager: Naturbeskyttelse, fredninger, biodiversitet, det åbne land, skove, kyster, havet – men DN skal også give stemme til den bredere miljøbeskyttelse, der knytter sig til det rene vand, landbrugets belastning, klimaforandring, klimatilpasning, grønne byer, mobilitet og senest genanvendelse af affald og begrænsede ressourcer.
Det skal vi fordi, vi skal være en troværdig aktør. Og erfaringen viser at det er vi, når DN har en helhedsorienteret tilgang til natur og miljø og de løsninger, vi mener der de bedste både lokalt og nationalt. Det styrker foreningens politiske indflydelse.
Men vi skal altid huske på at alt, hvad vi foretager os, skal tage udgangspunkt i hvad der er bedst for den natur vi ønsker at beskytte og fremme.
Jeg mener, det er sundt løbende at drøfte, om DN har den rette balance eller hælder for meget til den ene eller den anden side. For der kan fra tid til anden være behov for at justere kursen. Det skete for eksempel i 2010, hvor vi besluttede at sætte fokus på biodiversiteten og styrke kampen for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed og få vendt udviklingen fra nedgang til fremgang.
Netop bredden og den folkelige forankring er grundlaget for at Danmarks Naturfredningsforening kom godt fra start.
I 1911 var der nemlig også andre naturforeninger, der ville det samme som os – frede natur, beskytte planter og dyr, men foreningerne bestod primært af lærde fagfolk, der kun ville give eksperter adgang til de fredede områder. De foreninger forblev små.
DN favnede bredere og voksede sig derfor hurtig stor og indflydelsesrig. Og netop bredden i foreningen og den folkelige forankring og engagement gør, at DN stadig er Danmarks største grønne organisation. Det skal vi ikke sætte over styr, men der imod fastholde og udbygge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Kære Ella Maria!
SvarSletNår man læser jeres præsentationer, er det svært at se store holdningsforskelle!
På hvilke punkter adskille dine holdninger og politik omkring natur og miljø sig fra de 2 andre kandidater?
Venlig hilsen
Poul Evald
Albertslund
Kære Poul Evald
SvarSletJeg adskiller mig fra de to andre kandidater ved at have faglig bredde og ledelseserfaring. Jeg vil i mine kommende indlæg komme nærmere ind på det og uddybe mine politiske holdninger.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej EM,
SvarSletjeg finder det ofte forfriskende, når der er kampvalg i foreninger. Det vidner alt andet lige om 'demokrati'. Men det kan også skyldes mindre behagelige ting som f.eks.
1. ønsker om et 'fedt ben'
2. dårlig kemi mellem ledende kræfter i organisationen
Det er nok svært for dig offentligt at kommentere punkt 2, (især hvis der er reelle problemer af nævnte art) - men jeg vil da være glad for en eller anden form for kommentar.
Punkt 1 må det til gengæld være let at svare på. A) Hvad er lønnen? B) Er der 'afledt løn' i form af lønnede poster andre steder? C) Er der andet vedr. 'løn'/'indkomst', som du mener, det kan være relevant for et menigt DN-medlemn at kende?
Kære Jørgen Bjerring
SvarSletTil dit første spørgsmål: I 2006 besluttede repræsentantskabet at opgradere vederlaget for DN´s præsident fra halvt til helt vederlag. I 15. april 2010 behandlede FU principper for aflønning af DN´s præsidenter. Det blev her besluttet at fastholde honoreringen. Honorering for andre bestyrelsesposter f.eks. min bestyrelsespost i Energitilsynet modregnes. Du kan se oplæg og referat fra mødet på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3425
Baggrunden for honorering er ønsket om at præsidenten er uafhængig af andre arbejdsgiver interesser og frit kan udtale sig på vegne af DN.
Desuden er det at være præsident for DN et fuldtidsjob med rigtig mange rejsedage rundt i landet til DN arrangementer, klimakommuner, møder med ministre og andre interessenter og samarbejdsparter.
Til dit andet spørgsmål:
FU har gennem de seneste 3 år truffet stort set alle beslutninger i enighed og sådan er det stadigt. Det kan du se i referater på hjemmesiden nævnt ovenfor.
Mange hilser
Ella Maria
Kære Ella Maria!
SvarSletTak for dit svar!
Jeg glæder mig til den kommende debat, og vil følge med efter bedste evne.
DN skal naturligvis have en stærk og effektiv ledelse, selvfølgelig skal vi have en fuldtidsformand, og jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved aflønning, honorar o.s.v. - men ønsker, vi skal koncentrere os om det væsentlige: varetagelsen af naturens interesser.
PRÆSIDENT OG LEDERSKAB.
SvarSletDen højtlønnede organisation!
Vi ved alle, at der er forskel på ledere! - nogle leder med manipulationer, andre får sin organisation med sig, ved:
1) At der sættes klare hovedmål
Den dygtige leder er god til, at sætte klare og tydelige mål og derfor ikke accepterer et moras af tilfældige og ukontrollerede mål.
Foreningens overordnede mål kobles tydeligt, således den enkelte medarbejder præcist ved hvordan han eller hun kan (skal) bidrage positivt til foreningens planlagte og overordnede succes.
2)At der kommunikeres åbent
Der er ikke noget være for en medarbejder, end at være "udenfor". Det er en af de væsentligste enkeltfaktorer for utilfredshed. Kommunikerer lederen åbent og ærligt? Ved alle medarbejderne hvordan foreningen klarer sig på alle områder og de kender alle mål og forstår strategien?
3)At der opbygges tillid
I organisationen, hvor lederskabet har fodslag, hvor der er tillid til lederne, er der et større engagement.
Hvis medlemmerne / medarbejder tror på, at lederen vil dem det bedste, er de villig til at gøre det ekstra, der skal til, for at skabe den fælles succes.
Har dine medlemmer / medarbejdere tillid til dig?
Hvordan ved du det?
4) At alle holdes ansvarlige
Har man lovet noget, så holder man det helhjertet.
Den gode leder sikrer, at organisationen lever op til hvad der er lovet, ved selv´ at være ordholden.
Det betyder, at både succes og fiasko skal have konsekvens – ofte er det kun fiaskoen, der kommer på agendaen..
5) Lederskab
Ledere, er er mestre i disse fire discipliner er gode ledere.
Med foreningens høje lederaflønninger herunder Præsidentens gage på 750.000 årligt! Kunne DN så ikke være et karriere mål for meget dygtige ledere? som formår:
At få foreningen ud af Socialistisk Folkepartis klør og gyselige omklamring,
At se frem i trafikken, da den hurtigt kommer en dag, efter denne,
At få foreningen til at vækste,
At få slået rod i hele den danske befolkning,
At skabe et ærligt fodslag med mindre intern politik,
At foreningen ikke bliver en navlepiller organisation, der blandet sig i alt.
At foreningen kommer lidt tilbage til sine rødder - her ligger den sunde vækst og venter på DN.
Tak Ella Maria for henvisningen til FU-referatet - jeg har ikke checket, om præsidentens løn fremgår af hjemmesiden, således som FU henstillede til...
SvarSletMen jeg vil betegne lønnen som "absolut flot", hvis Leo B. Mortensens angivelse (ovenfor) på 750.000 kr. er korrekt...
(Men jeg er et loyalt medlem af DN, og vil ikke ytre mig mere omkring dette
sålænge jeg er ikke-aktiv i lokalafdeling mv.)
Og så lige en kommentar til Leo B. Mortensens indlæg (ovenfor): Det er jo ikke DN's fejl, at (bl.a.) SF fører en fornuftig miljø- og naturpolitik. Førte DN partiet Venstres miljø- og landbrugspolitik, ville jeg med sikkerhed udmelde mig af foreningen, idet medlemskab så ville være spild af penge.
PS. Jeg er selv indehaver af en (lille) landbrugsejendom - og IKKE medlem af noget politisk parti
Kære Leo
SvarSletRart at høre fra dig og tak for dit lille kursus i ledelse. Dog har jeg en enkelt kommentar. Månedslønnen for DN´s prædident er på 52.354 kr. pr. april 2010.
På naturens vegne er der god grund til at glæde sig over Folketingets sammensætning. Det giver nye grønne muligheder.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Med venlig hilsen
Ella Maria
På landsdelstræffet for Storkøbenhavn blev refereret til en medlemsundersøgelse, der ikke er offentligt tilgængelig (som jeg forstår det), men det vi høre lød interessant:
SvarSletJeg mener bl.a., der blev sagt, at mindst 40 pct. af medlemmerne ønskede, at det var DNs klart vigtigste opgave at slås for naturen og biodiversiteten,medens vist 16-17 pct. mente, at DNs rolle var den mere traditionelle fredningsorganisations. - Jeg kender ikke noget til undersøgelsens basis og omfang, men kunne vi ikke få resultaterne gjort offentlige?
Kære Poul Evald
SvarSletDet er en ganske interessant undersøgelse, men DN´s medlemsundersøgelser er konkurrencefølsomme oplysninger, så dem vil vi jo helst holde lidt for os selv.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Ella Maria
SvarSletTja vi sikkert alle arbejdsskadet i et eller andet omfang - derfor flød min pen så let, da jeg skrev om Management, det jo en pæn del af mit arbejde.
Jeg talte altså om din 2012 løn på kr. 54.000 om måneden + 17 % til pensionen .
Endvidere har jeg ikke medregnet de sociale omkostninger, som enhver arbejdsgiver skal udrede udover løn og det omtalte pensionsbidrag.
De sociale omkostninger er stykket sammen af en alen lang række udgifter, som f. eks pension, barsel, forsikringer,atp osv.
Jeg er helt enig i, at det er det glade vanvid, men sådan er loven nu engang.
Lønnen er dig 'vel undt' Aqui não gavagem.
Jeg stillede blot et beskedent spørgsmålet! Er stillingen ved at blive gjort til et karriere mål for meget dygtige ledere?
Men for at være helt ærlig, så var jeg af den opfattelse, at DN havde rimelig ondt i økonomien! Bl.a. som følge af manglende arvebeløb og det katastrofalt vigende medlemsantal, det er måske lidt ude i skoven.
Men jeg taget dit svar, som et signal på, at der styr detaljerne.
Kære Leo!
SvarSletJeg synes ikke, det er et rimeligt spørgsmål at stille, om præsidentposten bliver gjort til et karrieremål!
Mit korte svar er, at det håber jeg, da sandelig den gør! Forstået på den rette måde!
Altså forstået på den måde, at det er vigtigt at vi kan tiltrække dygtige folk, der er engagerede omkring natur og miljø.
I denne sammenhæng er det helt afgørende, at præsidenten kan formidle samarbejdet mellem forskellige aspekter, strømninger og engagerede, dygtige enkeltpersoner i organisationen.
Det er da klart for mig, at en stor organisation som DN skal have en effektiv professionel ledelse, der også er politisk i den forstand, at vi gerne skulle være en stærkt profileret natur- og miljøpolitisk organisation, der samtænker natur og miljø ud fra naturens interesser.
Da DN havde sit sidste boom med David Rehling som direktør, lykkedes det for DN at blive natur- og miljøpoitisk ledende i debatten.
Derhen skulle vi gerne igen. Jeg vil dog fremhæve, at vi er sat i verden for at varetage naturens interesser. Men for at gøre det er vi nødt til også at have en stærk profil på miljøspørgsmål. Men vores engagement skal lyse langt væk af, at vi anskuer miljøspørgsmålene ud fra naturens interesser.
Der hvor vi egentlig gerne skulle hen er, at naturen og biodiversiteten bliver en afgørende søjle i agendaarbejdet - efter min beskedne mening.
Stor ros til DN for en meget professionel tilgang til præsidentvalget. Det er rigtig godt. Jeg har kun et enkelt spørgsmål lige nu: Med de nye bræmmer langs vandløbene snakker vi om etablering af omkring 600 kvadratkilometer ny natur. Hvis jeg nu påstår, at det er en ualmindelig dårlig prioritering at lægge 600 kvadratkilometer ny natur langs vore vandløb, hvad siger I så? Hvis DN nu havde argumenteret - sammen med landbruget - for, at der ville være langt større naturgevinster ved at udlægge udyrkede arealer på sandet, tør jord, så havde man haft en politisk vindersag. Ved at gå helhjertet ind for nogle bræmmer, hvis naturmæssige effekt i bedste fald bliver marginal, ender man i stedet som et halehæng til et inkompetent miljøministerium, som åbenlyst prioriterer biodiversitet meget lavt. Skal DN fortsat føre en "vi må tage, hvad vi kan få"-politik, hvor man siger ja tak, uanset om det er fornuftigt eller ej? Eller skal man benhårdt pege på, at der er bedre løsninger, som man eventuelt kan nå frem til i samarbejde med landets jordejere?
SvarSlet@Poul Evald Hansen!
SvarSletHvis vi to! afstod fra at udtale os om noget, vi ikke har forstand på! Så ville såvel dit, nærværende indlæg have været sparet.
Kære Morten DD
SvarSletAllerede i den første Pesticihandlingsplan fra 1987 var der krav om udlæg af 25.000 ha. sprøjtefrie randzoner langs vandløb. Den del af den politiske aftale blev dog aldrig indfriet fordi den forudsatte, at landbruget frivilligt tog jord ud af omdrift. Senere i Vandmiljøplan III i 2004 var der en målsætning om etablering af 50.000 ha. dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer for at reducere fosforfjernelsen. Det blev heller ikke til noget. I Grøn Vækst fra 2009 blev der fastsat 10 meter sprøjtefri, gødningsfrie og dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer svarende til 50.000 ha. for at reducere kvælstof og fosfor. Det er den aftale regeringen nu gennemfører.
Så randzonerne skal bidrage til at reducere udvaskningen med sprøjtegift, kvælstof og fosfor.
Randzonerne ser jeg derfor som et vandmiljøtiltag og ikke som et naturtiltag, men noget natur kan vi nok forvente der kommer på randzonerne især hvis arealerne afgræsses. Det er noget DN og andre grønne organisationer allerede er i dialog med landbruget om.
mvh. Ella Maria
Kære alle
SvarSletTak for indlæggene på min valgblog og den relevante debat. Det er dejligt, at så mange vil være med til at drøfte det kommende valg.
På denne regnvåde lørdag har jeg fået tid til at læse evalueringen på de 5 landsdelstræf vi holdt i efteråret.
Det er en fornøjelse. Der er udbredt tilfredshed med, at FU og Sekretariatet på den måde kommer ud i de forskellige landsdele.
Formålet med landsdelstræffene er at fremme deltagelse og samhørighed mellem DN´s afdelinger, FU og Sekretariatet – mere end det kan ske på et REP-møde. Landsdelstræffene er kommet i stand efter forslag fra vores direktør og bakket op af FU, og det er andet år i træk, at vi afholder dem.
Evalueringen viser, at der en betydelig tilfredshed med landsdelstræffene blandt deltagerne, og at et klart flertal af dem der svarer foretrækker landsdelstræffet frem for et efterårs REP-møde. Evalueringen viser også, at landsdelstræffene totalt set samler flere DN-aktive end almindelige REP-møder. Desuden tager landsdelstræffene emner op, som i højere grad handler om problemstillinger, der er aktuelle for landsdelen.
Jeg bliver glad, når jeg læser de mange kommentarer, der afspejler tilfredsheden. Her er et lille uddrag:
• Gode og interessante indlæg. God stemning og engageret debat.
• Den direkte og nære kontakt til medlemmer af FU og direktør og præsident.
• Demokratiet fungerede på en eller andet måde bedre end på et REP-møde. Godt humør fra alle. God stemning, mange deltog aktivt i såvel debat som engagement.
• Det er positivt, at man kan mødes med regionens afdelinger omkring emner med relevans for alle. Det er yderst positivt, at vores ledelse, præsident, vicepræsident, forretningsudvalgsmedlemmer, og vores administrative ledelse deltager og dermed skaber sammenhæng i vores forening - vi kommer kort sagt tættere på hinanden. Præsidentens orientering er altid interessant.
• Der opstår mere "sammenhørigheds fornemmelse" mellem regionerne indbyrdes og FU/foreningens frontfigurer bliver mere integreret - det hjælper med at slå bro mellem provinsnørderne og "dem der sidder i København”. Rigtig god stemning, god information, tilpas med humor.
Det viser mig, at DN er på rette spor og er i stand til at forny foreningsdemokratiet i et frugtbart samarbejde mellem afdelingerne, FU og sekretariatet.
Mange hilsner og fortsat god weekend.
Ella Maria
Kære præsidentkandidat!
SvarSletJeg er meget optaget af, hvordan jagt influerer på naturen og andre menneskers mulighed for at opleve denne. Det sidste har jeg stor erfaring med fra mine daglige lange vandreture i et stort geografisk område.
Jeg tillader mig derfor at spørge dig:
1. Hvorledes vil du som præsident komme det store flertal af ikke-jægere i møde i deres ønsker om adgang til naturen og muligheden for at se levende dyr i landskabet?
2. Jægerne og jagtindustrien er meget velrepræsenterede i Vildtforvaltningsrådet. Mener du, at DN skal gøre op hermed?
3. Skal DN fortsat være part i Skydefugleforliget hvad angår fasaner og agerhøns helt frem til 2017? Eller vil du foreslå, at DN trækker sig allerede nu?
4. Hvorledes vil du imødekomme jagtkritikken fra Det Dyreetiske Råd?
5. Hvor mange anskudte dyr vil du tolerere i den danske natur?
6. Hvordan forholder du dig til den nedgang i biodiversitet, som jagt er ansvarlig for (forurenede andeskydesøer, udkonkurrering fra skydefugle, forgiftninger af rovfugle, ensartet beplantning for vildtet, mv.)?
7. DN er i VFR gået ind for at udvide jagttiden på råvildt til 1. februar. Hvorledes harmonerer dette med din fortolkning af DN’s jagtpolitik?
8. Hvordan forholder du dig til spørgsmålet om generelt jagtstop d. 31/12?
9. Kan du gå ind for tvungne, gentagne jagtprøver?
10. Vil du kæmpe for et afstandskrav på minimum 100 m til anden mands grund for afgivelse af skud?
11. Kan du støtte et krav om, at jagt kun kan foregå på større arealer end nu – fx arealer på mindst 50 ha? (På mindre arealer kunne der så i lighed med i Sverige indgås en fællesaftale om hvor meget hver især må skyde).
12. Mener du, at skumringsjagten bør afskaffes?
Mange hilsner
Annette Rosenmunthe
@Leo Bergsted Mortensen
SvarSletKære Leo! Du skriver:
"Hvis vi toafstod fra at udtale os om noget, vi ikke har forstand på, så ville dit nærværende indlæg have været sparet."
Det var som bare pokker! Det er da en demokratiholdning, der hører hjemme på Holbergs og Solkongens tid!
Og hvad ved du så egentlig selv om det, og om mig og min baggrund!?
Jeg spørger også for at blive klogere, og for at vi kan tage stilling på et ordentligt grundlag.
Jeg vil foreslå, at du herefter forholder dig konstruktivt i denne debat.
Kære Annette
SvarSletTak for dit engagement for naturen og for de gode spørgsmål om jagt. Det er nemlig et særlig følsomt emne for DN.
Mine svar her er udtryk for de holdninger, som jeg også aktivt arbejder for blandt de mange beslutningstagere, som jeg møder rundt i kommunerne, ministerierne, på Christiansborg og Axelborg, hvor jagt og fiskeri ses som attraktive fritidsinteresser.
Min holdning er, at jagt forudsætter en rig og mangfoldig natur - ikke at vi skaber natur for at drive jagt!
Således er min klare holdning til jagt, at alle vilde dyr og fugle skal omfattes af en ny stærk Naturbeskyttelseslov. Men vi skal naturligvis grundigt analysere og vurdere på om det reelt styrker de vilde dyr og fugles beskyttelse, før vi foreslår et sådan forslag.
Min holdning er i øvrigt, at jagt er acceptabelt, hvis bestandene er bæredygtige og på det niveau, som de naturgivne forhold tillader. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af udsætning af jagtbare arter og fodring kun bør ske i særligt strenge vintre.
Jeg mener, at jagt skal ses som en måde at skaffe et supplement til kosten og ikke som en sport.
Jeg mener ikke, at jagt må forhindre at bestande af fugle og dyr kan få naturlig fremgang og opnå gunstig bevaringsstatus.
Jeg er imod udsætning af skydefugle og selskabsjagter.
Jeg er imod jagt fra motorbåd.
Jeg mener, at jagt kun må finde sted i de lyse timer, når arter kan bestemmes sikkert og anskydning undgås.
DN har, som du skriver, en plads i Vildtforvaltningsrådet. I øjeblikket er det DN´s vicepræsident, der har posten. Jeg er overbevist om at Poul, gør han kan, for at få DN´s politik igennem, men vi må jo også erkende at de grønne ikke har et flertal i rådet. Derfor må DN ved forhandlinger sammen med de andre grønne organisationer nøje vurdere, hvad der tjener naturen bedst. Nogle gange er det at indgå forlig også for en længere periode og andre gange at stå uden for et forlig.
DN har netop taget hul på at formulere en ny jagtpolitik. I processen bliver det muligt for alle at komme med synspunkter og forslag.
Som du sikkert ved, er jeg ikke jæger og der drives ikke jagt på min ejendom. Og selv om der er meget i den måde, der drives jagt på i Danmark, jeg ikke bryder mig om, så er det min opfattelse at for og imod jagt ikke må splitte DN, da der er mere der samler os end skiller os naturinteresserede.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Ella Maria!
SvarSletTusind tak for dine gode og kloge svar, som jeg kan tilslutte mig langt hen ad vejen.
Ella Maria
SvarSletMener du at der er brug for at DN gør mere, for at få stoppet ødelæggelse af beskyttet natur i Danmark?
Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Kære Peder
SvarSletJa – det er der hårdt brug for så længe beskyttet natur ødelægges.
Vi fortsætter vores pres på kommunerne, som er ansvarlig myndighed, ved at påklage overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. Vi må heller ikke gå af vejen for at benytte politianmelder, hvis overtrædelserne er grove som i et tilfælde i Frederikshavn Kommune, hvor en landmand pløjede et unikt overdrev med orkidéer op. Og lige nu sidder Sekretariatet og vurderer, om DN skal indgive politianmeldelse mod en landmand, der tilsyneladende har opdyrket et beskyttet område for nylig. Sådanne anmeldelser kan virke afskrækkende og forhindre, at andre gør det samme.
På den politiske bane har vi efter års pres - ikke mindst på grund af dit engagement og din dokumentation - fået Miljøministeriet til at kortlægge § 3 beskyttede områder. Her skrider arbejdet frem. Vi vil presse på politisk for at få en stærkere beskyttelse, hvis kortlægningen viser, at det er nødvendigt.
Der udover arbejder vi selvfølgelig på at få sikret mere natur gennem den nye Natur- og Landbrugskommission og en kommende Naturplan Danmark, hvor jeg mener, at vi blandt andet skal ind og se på beskyttelseszoner op mod beskyttede naturområder.
Fredninger og opkøb, som dem naturbevarende fonde foretager, er en af de mest sikre former for beskyttelse, naturen kan få. For at sikre beskyttet natur har også DN, som noget nyt investeret i en skov, Allindelille Fredskov på Sjælland, for ad den vej at passe på den fantastiske naturperle, der trods sin fredningsbeskyttelse, kunne være i fare hvis køber havde kommercielle interesser som f.eks. et jagtkonsortium.
Mange hilsner
Ella Maria
Tak for svare Ella Maria.
SletDet er jo et prioriteringspørgsmål hvad medarbejderne i sekretariatet bruger deres tid på - vil du være fortaler for, at indsatsen prioriteres væsentlig højere på dette område?
Hilsen
Peder Størup
Hej Ella Maria!
SvarSletOmkring Natur- og landbrugskomissionen!
Hvordan vurderer du dens muligheder ud fra komissorium og sammensætning og tidshorisont?
Hvordan mener du, DN kan komme i spil i forhold til kommissionen?
Kære Ella Maria!
SvarSletTak til organisationen DN for alle gode naturinitiativer og resultater; og stor tak til dig Ella Maria for dit gode forkvindeskab, som jeg synes, du har forvaltet med stor kompetence både fagligt og menneskeligt. Tak også for at vise os dit smukke ”vinterhav” ;-)
Det var dine klare og præcise udmeldinger vedrørende landbruget i Danmark, der for nogle få år siden gjorde mig opmærksom på, at DN (igen) ville være et medlemskab værd; og nu har jeg et par spørgsmål til dig, som jeg håber, du finder tid til at svare på i en travl valgkamp, men først lidt forhistorie.
På DN-debatten er der - ud fra en kommunikationsstrategisk vinkel - stillet spørgsmål ved; om DN er en tandløs og usynlig kæmpe?
DN’s vedholdende kritik, dokumentation, oplysning og i det hele taget ihærdige arbejde kulminerende i ”Sådan ligger landet”, er et fint bevis på, at DN (i landbrugsdebatten) ER en synlig kæmpe med et godt tandsæt.
Anderledes forholder det sig desværre med ” Hvordan ligger Jagten i Danmark?” og de skadelige følgevirkninger jagten har på den danske natur. Her er DN i den grad både tandløs og usynlig.
Siden 2007, hvor ”DN’s 10 mål for jagten i Danmark” så dagens lys i en demokratisk proces, er der efter 5 år her i 2012 så at sige end ikke flyttet et komma. Til trods for et seriøst stykke arbejde fra Jagtnetværkets nuværende formand og til trods for, at der findes mange medlemmer, der insisterer på at arbejde for at fremme ”De 10 mål”.
Dette ringe resultat må vist siges at være en falliterklæring; som tilsyneladende har medført, at der nu også ”på de bonede gulve” arbejdes på nye mål. Alt imens venter vi andre i arbejdstøjet - på Godot!
Hvad kan/vil du gøre for at gøre DN til en kæmpe med et godt tandsæt på jagtområdet?
Vil det være muligt, at DN ville prioritere og udarbejde en bredspektret og samlende analyse af alle jagtens konsekvenser for natur og miljø?
Bedste hilsner
Hej Poul Evald
SvarSletDet er et rigtig spændende – og længe ventet – arbejde, der nu går i gang i Natur- og Landbrugskommissionen. DN vil søge at få maksimal indflydelse på arbejdet og vi vil komme med input til, hvad der er de bedste løsninger for naturen.
I marts udgiver DN sammen med en række andre grønne organisationer i Danmark rapporten "Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed". Rapportens formål er at bidrage til, at naturen opprioriteres og naturforvaltningen kvalificeres i Danmark og samtidig klæde vores medlemmer godt på til at deltage i den offentlige debat.
Desuden arbejder vi lige nu på højtryk for at komme med de stærkeste bud på, hvordan vi konkret og målrettet kan sikre Danmarks natur den helt afgørende plads og sammenhæng.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Birte Dahl
SvarSletMange tak for ros og anerkendelse af mit arbejde som præsident – det varmer.
Jeg har i mit svar til Annette Rosenmunthe tidligere på min blog givet udtryk for de holdninger til jagt, som jeg aktivt arbejder for. Her vil jeg derfor blot kommentere på dit spændende forslag om at udarbejde en folder om jagtens konsekvenser for naturen.
DN er i øjeblikket i gang med at formulere en ny jagtpolitik. Det vil i den forbindelse være oplagt at drøfte, om DN i lighed med ”Sådan ligger landet” skal udarbejde en publikation, der sætter tal på jagtens konsekvenser for natur, miljø, dyrevelfærd og samfundsøkonomi.
Jeg vil sørge for at dit forslag indgår i det videre arbejde med DN´s jagtpolitik.
Mange hilsner
Ella Maria
Hvad er præsidentkandidaternes forståelse af - / holdning til den menneskeskabte natur. Ikke bare naturgenopretningen som slyngningerne af Skjern Å, men til det at kunne skabe natur som Køge Bugt Strandpark, Amager Strand og Hedeland og ved efterbearbejningerne af de store anlægsarbejder som havne og motorveje.
SvarSletSådanne anlægsprojekter kan have både positive og negative effekter så frodigheden og biodiversiteten enten styrkes eller svækkes, men kan man ikke feks. forestille sig at biodiversiteten i og omkring de københavnske Sortedams Sø m.fl. styrkes ved at skabe øer i dem. De er jo ikke særligt alsidigt frodige.
Hej Ella Maria
SvarSletNu er Nationalpark Mols Bjerge godkendt af grundejerforeningen.
Jeg skal først skrive, jeg har dyb respekt for mange af de lokale foreninger og ikke mindst det kolossale arbejde, der bliver lagt for dagen.
Så er der en anden side: Jeg oplever en eklatant mangel på kommunikation i arbejdet i forhold til Nationalpark Mols Bjerge. Jeg har som medlem af DN spurgt mange gange om, "med hvilken baggrund og idé DN sidder som næstformand i bestyrelsen og hvad er DN's idé". Jeg har aldrig fået noget svar. Den måde at behandle medlemmer på, er udemokratisk og aristokratisk. Jeg har aldrig i nogen forening været ude for at kortene blev holdt så tæt til kroppen. Så er mit spørgsmål til dig som præsidentkandidat: Vil du, såfremt du bliver valgt, forandre kommunikationen til medlemmerne og lade medlemmerne få indflydelse eller i det mindste blive hørt i så betydningsfulde sager, som oprettelse af en Nationalpark. Spørgsmål 2: Vil du gå ind for at forandre, det ikke mindre end gennemført tåbelige: "PRÆSIDENT" - til formand ?
Med venlig hilsen
Jes Elnif - Ebeltoft
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletNu til en særdeles vigtig sag. Som vi har debatteret på fugleognatur.dk i tråden http://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=722132&ForumID=57, er der en begrundet frygt for, at staten vil prøve at tilbageerobre nogle af de naturforpligtelser, som kommunerne fik overdraget ifm. kommunalreformen. DN har selv fremført, at kommunalreformen var en synd mod naturen http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26394&Purge=True, men altså… nu kender jeg usandsynligt mange fagfolk rundt om vore kommuner – og i staten – og hvis der er én ting, der står klippefast, så er det, at de fleste kommuner laver både kompetent og samvittighedsfuld sagsbehandling, mens staten til gengæld skøjter rundt i bestræbelserne på at omgå direktiver og andre forpligtelser. Som en kollega har omtalt det: Miljøstyrelsen laver ikke vejledninger, de laver vildledninger!
SvarSletJeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du som kandidat vil anbefale ift. ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner. Når det kommer til forvaltningen af vores natur, er der formentlig intet punkt, der er vigtigere.
Hej Ella Maria!
SvarSletJeg mener, vi alle er enige om at passe på "arvesølvet". Men er det nok?
Hvordan forholder du dig til den kritik, der har været fra nogle i foreningen, af at der har været en angivelig nedprioritering af klassiske fredningsaktiviteter i DN?
Hvor meget mener du, DN skal vægte "nye" naturtyper, som de kommer til udtryk i bynatur og også f.eks. kalkgrave og grusgrave med høj biodiversitet? Og også bevidst menneskeskabt natur som Køgebugt Strandpark, Amagerparken m.v.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Flemming Pahus Jensen
SvarSletDet er interessante spørgsmål du stiller om den menneskeskabte natur. Vi har nemlig set, at store anlægsarbejder kan skabe god natur. Peberholmen, som blev anlagt i forbindelse med Øresundsbroen, rummer i dag en meget spændende natur. Et andet interessant eksempel er jernbanearealet ved Rødby Havn, som i dag er levested for en helt unik insektfauna med flere sjældne arter.
Byerne, hvor langt de fleste danskere bor, rummer naturværdier og vi stiller krav om, at der er natur hvor vi bor. Derfor har DN særlig fokus på natur og miljøvilkår for alle de borgere, der bor i byerne.
DN arbejder først og fremmest for at sikre de grønne åndehuller i byerne mod byudvikling og infrastrukturanlæg gennem fredninger. Et godt eksempel på det er fredning af Kløvermarken på Amager. Den er nu fredet ligesom de andre parker i København og Frederiksberg Kommuner.
Men naturen kan meget mere i byerne end at have rekreativ værdi. Naturen kan afhjælpe klimaproblemer ved at optage regnvand og løse afløbsproblemer. Naturen er en del af løsningen på klimatilpasning og DN arbejder for flere grønne tage – gerne med artsrigdom, mere bevoksning og mindre befæstning og så skal regnvand separeres fra spildevand i byen.
Naturen i byen har også værdi for biodiversiteten. Naturen i byen skal være mangfoldig med mange forskellige arter af planter og dyr for at blive robust og levedygtig. Naturen skal ikke være spærret ind i små parker til rekreative brug.
Byerne har et overset potential for at udvikle mangfoldig natur, fordi der ikke er produktionsmæssige hensyn, der forhindrer det. Det gælder rabatter langs veje, jernbaner, grønne arealer omkring bygninger, idrætsarealer, offentlige parker, efterladte råstofgrave og kolonihaver. Parkerne dækker betydelige arealer i de større byer, og her et muligheder for at øge naturindholdet ved en målrettet indsats. Særlig store gamle træer er meget værdifulde for både biodiversitet, landskabsoplevelse og kulturhistorie. De er nemlig levested for mange sjældne arter af insekter, fugle, svampe og laver. DN arbejder fro at de beskyttes hele deres levetid.
Den vigtigste forudsætning for at sikre byernes biodiversitet er at natur indgår som et særligt formål i byplanlægningen både ved lokalplanlægning, projekteringen af vej- og jernbaneanlæg. Desuden mener jeg der skal udarbejdes naturplaner for alle større offentlige rekreative områder.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Tak til Poul, Michael og Ella Maria for jeres svar på mit spørgsmål om den menneskeskabte natur. I har megen viden og gode holdninger.
SletJeg prøver pt. at slå til lyd for at overskydende jord fra metrobyggeriet der graves op i den ene ende af Sortedamssøen bliver brugt til en stor ø omkring midten af søen.
I tror alle på at det kan være et tilskud til plante- og dyrelivet og livet i byen.
Min forestilling er at, måske et ø-kompleks af nogle få større og mindre øer, tæt forbundne, kun med adgang for mennesker på nogle, får lov at udvikle sig så forskelligt det naturligt vil være, når forholdene de udsættes for er forskellige, delvis med og uden pleje.
En mellemting mellem en naturpark, et foderbræt, en æblehave, en stærekoloni, et bistade, byens urskov, en skolehave . . . . et børnetivoli you name it. Når først viljen til at se at det på alle måder vil være en gevinst tror jeg på en realisering.
Kære Ella Maria!
SvarSletJeg er meget glad for, at du så positivt modtager Birte Dahls forslag om en undersøgelse og mulig publikation vedrørende jagtens indflydelse på naturen. Det forekommer også mig at være en særdeles relevant opgave for DN.
Jeg vil også spørge dig hvordan du forholder dig til det faktum, at kvaliteten af den almindelige danskers naturoplevelser ville øges betydeligt, dersom der ikke var jagt i Danmark, fordi jagt gør de fleste større dyr og fugle langt mere sky og holder bestandene nede på reducerede antal?
Mon ikke de fleste har den oplevelse, at I alle tre kandidater har fagligheden i orden? Valget skal med andre ord træffes udfra, hvordan I hver især forvalter og formidler jeres viden og dermed jeres mere personlige egenskaber:
- Hvordan I kommer medlemmer og samarbejdspartnere i møde og hvor gode I er til at kommunikere budskaberne ud.
- Om man har en oplevelse af, at ord og handling stemmer overens hos jer.
- Om I er i besiddelse af en psykisk stabilitet og styrke til at varetage posten i spidsen for en så stor organisation.
- Om I spiller med åbne kort eller opererer med skjulte dagsordener.
Her har jeg oplevet, at du, ELLA MARIA på forbilledlig vis har demonstreret, at du magter opgaven, men dersom nogen alligevel synes, at en ny kandidat skal bringes på banen, ser jeg MICHAEL STOLTZE som et alternativ.
Mange hilsner Annette
Hej Jes Elnif
SvarSletDN har en kultur, der byger på udstrakt demokrati og åbenhed i foreningens beslutningsprocesser. Det gælder også i arbejdet med nationalparker. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder i det lokale arbejde, der har fået dig til at opsige dit medlemskab af DN.
For min skyld er det fint at den lidt forældede titel som præsident ændres til for ekesmpel landsformand for Danmarks Naturfredningsforening, men det kræver en ændring af foreningens vedtægter, som kun repræsentantskabet kan beslutte.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Hej Morten DD
SvarSletDN bad i sommeren 2011 ni af landets mest anerkendte natur- og miljøeksperter om at vurdere, hvilke love, der gør mest skade på natur og miljø og eksperterne er ikke i tvivl. Kommunalreformen og lovpakken ”Grøn Vækst” er ubetinget blandt de største synder, som politikerne har begået mod naturen og miljøet.
Med kommunalreformen ødelagde politikerne det helt unikke planlægningssystem nemlig den regionale planlægning, som amterne stod for. Regionplanerne sikrede bindende miljøkvalitetskrav og en langsigtet prioritering af miljø- og naturinteresser over andre interesser i store geografiske områder og den planlægning blev respekteret både af staten og kommunerne. Med kommunalreformen forsvandt armslængdeprincippet i den kommunale forvaltning.
Det er desuden et problem for naturen, at de ressourcesvage kommuner har ansvaret for nogle af de største og vigtigste naturområder i landet. Kommunerne er i mange tilfælde for små til at kunne prioritere natur- og miljøprojekter, som ofte går på tværs af kommunegrænser. Desuden er det problematisk at kortlægning og overvågning af Danmarks naturværdier med kommunalreformen blev fjernet fra den lokale forvaltning ude i kommunerne. I dag er det reelt kun er staten, der overvåger naturværdierne.
Endelig er det en betydelig barriere for en at standse nedgangen for biodiversiteten og vende udviklingen til fremgang for den danske natur, at der mangler viden om og overvågning af den danske biodiversitet og effekten af den måde naturen forvaltes på. Der er således hårdt brug for naturforvaltere med biologisk og praktisk baggrund både lokalt og nationalt.
Mvh. Ella Maria
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletPrøver igen: Tak for svaret. Jeg ved godt, at det er eksperternes svar, men ved du hvad - de eksperter er (bortset fra Rasmus Ejrnæs) inderligt uoplyste om moderne naturforvaltning i praksis. Peter Pagh er hård, men det er på jura-siden, ikke på den daglige drift. Det siger jeg uden nogen som helst tøven, og selv om der sikkert er nogle, der bliver fornærmede. Men i modsætning til mange andre tør jeg godt stille mig op i hvilken som helst forsamling og sige netop det! I øvrigt er det tankevækkende, at der ikke var en eneste kommunalbiolog repræsenteret i panelet. Det er noget pangelværk, og jeg kan afsløre så meget, at fagfolkene lokalt griner ad denne "såkaldte" ekspertvurdering.
SletNår du så nævner, at det kun er staten, der overvåger naturværdierne, er det dæleme mærkeligt, at jeg de sidste år har lavet masser af konsulentarbejde for diverse kommuner, som gerne har villet vide noget mere om, hvor de sjældne arter fandtes - ikke bare af planter, men søreme insekter! Sådan noget gør staten eddermame ikke.
Hej Poul Evald
SvarSletTak for dit store engagement i DN´s foreningsliv. Vi er helt enige om at passe på "arvesølvet"!
På dit spørgsmål om DN´s klassiske fredningsaktiviteter er nedprioriteret er svaret et klart nej.
Ressourcerne til fredningssager i DN er set over de sidste 10 år steget betydeligt, men fordi den enkelte fredningssag i dag er blevet mere ressourcekrævende er antallet af gennemførte sager er faldet.
Derfor har repræsentantskabet for nylig vedtaget at tilføre flere ressourcer til arbejdet med fredninger i 2012 og Sekretariatet er i fuld gang med at ansætte en ny fredningsmedarbejder.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Peder
SvarSletDet er gået op for mig at jeg har overset et spørgsmål fra dig:
"Det er jo et prioriteringspørgsmål hvad medarbejderne i sekretariatet bruger deres tid på - vil du være fortaler for, at indsatsen prioriteres væsentlig højere på dette område?"
Beklager men hermed mig svar.
Jeg er enig med dig i at det er afgørende vigtigt for biodiversiteten og natur, at vi bliver i stand til at passe bedre på den eksisterende natur. Den er forudsætning for at naturen kan få det bedre.
Derfor har jeg taget spørgsmålet om permanent beskyttelse af § 3 naturen op med miljøministeren og Naturstyrelsen. Men det er vigtigt at en permanent beskyttelse af naturen i det åbne land og i skovene kan ske uden risiko for at naturen fjernes, mens bedre beskyttelse drøftes.
DN har siden kommunalreformen fået en helt central rolle som frivillig vagthund over naturen i kommunerne. Den skal vi styrke med mere målrettet hjælp og støtte fra Sekretariatet. Det er et arbejde jeg prioriterer højt med respekt for at DN´s store styrke er den frivillige indsats.
Mvh. Ella Maria
Helt ok - nu er det ikke hastigheden af svaret som afgør hvem der får min stemme, men indholdet.
SletHilsen
Peder
Hej Ella Maria
SvarSletMin udmeldelse skyldes nedenstående udveksling.
En af flere mails til Lokalbestyrelsen:
Kære xxxx
Jeg skriver til dig som medlem af DN.
Jeg vil gerne have oplyst, hvad DN lokalt har af holdning til Nationalparkplanen.
Jeg er klar over Peter Gjelstrup sidder i bestyrelsen, men der er åbenbart "berufsverbot".
Det må dog være muligt, som medlem af DN, at få oplyst uddybende holdninger til Nationalparkplanen.
Med venlig hilsen
Jes Elnif
Du kan finde DN’s høringssvar på Nationalparkens hjemmeside.
DN lokalt bakker op om planen
Venlig hilsen
xxxx
- Jeg synes det er tankefuldt, at du som DN præsident er så uvidende og uoplyst om Nationalpark Mols Bjerge.
Hilsen Jes Elnif
Kære Annette
SvarSletMange tak for opbakningen.
Du spørger til jagtens betydning for forstyrrelse og andre brugeres naturoplevelser. Der er lavet grundige undersøgelser af det af blandt andre Dr. scient. Hans Meltofte, Dansk Ornitologisk Forening.
Jeg vil her blot nævne, at det er almindelig kendt at fugle og dyr, der ikke er udsat for jagt, er mere tillidsfulde og fugle i områder, hvor der ikke drives jagt har bedre muligheder for at fouragere uforstyrrede.
Derfor mener jeg vi skal satse på flere og større jagt- og forstyrrelses frie områder i Danmark især i kystlandskabet og de lavvandede marine områder mellem øer og holme. Det gælder også andre typer af forstyrrelser end jagt.
Der har denne vinter været en heftig debat om jagten i en isdækket Odense Fjord, hvor fuglene blev trængt. Også her kunne et større jagtfrit område give fuglene bedre vilkår og befolkningen større oplevelse.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej Jes Elnif
SvarSletJeg mener lokale konflikter i DN bedst løses lokalt. Til beroligelse for dig og andre læsere kan jeg oplyse, at jeg kender Mols Bjerge rigtig godt fra min studietid på Århus Universitet, hvor vi holdet feltkurser på Mols Laboratiriet Jeg har også godt kendskab til udviklingsmulighederne for naturen i Nationalpark Mols Bjerge og var i øvrigt med ved invielsen.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletHej Jes Elnif
SvarSletJeg mener lokale konflikter i DN bedst løses lokalt. Til beroligelse for dig og andre læsere kan jeg oplyse, at jeg kender Mols Bjerge rigtig godt fra min studietid på Århus Universitet, hvor vi holdt feltkurser på Mols Laboratoriet Jeg har også godt kendskab til udviklingsmulighederne for naturen i Nationalpark Mols Bjerge og var i øvrigt med ved indvielsen.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Fortæl mig: Hvorfor bliver mit indlæg slettet ?
SvarSletTil alle 3 kandidater.
SvarSletJeg mener at det er meget vigtigt at DN gøres interessant for gruppen mellem 20 og 40 år - hvad vil i gøre for, at DN ikke ender som en pensionistforening?
Hilsen
Peder Størup/Naturbeskyttelse.dk
Hej Jes Elnif
SvarSletDet er sket ved en fejl.
mvh. Ella Maria
Nå da, det var ikke så godt. Jeg prøver igen. Spørgsmålet lød sådan:
SvarSletJamen Ella Maria, det er da ikke en lokal konflikt, at Nationalpark Mols Bjerge planen er uden nogen indflydelse fra Danmarks Naturfrednings-forening ?
Der intet i planen fra jeres side, trods løfter om alt andet. Det kan I ikke stå model til !
Det er helt uden hold i virkeligheden, det du skriver. Det har ingen relevans i forhold til mit spørgsmål.
Du kan da ikke omgå mit spørgsmål på den måde.
Hej Ella Maria!
SvarSletDet er stadigt ret uigennemsigtigt, også for undertegnede, hvad der egentlig foregår omkrng formandsvalget, og hvad der begynder at ligne et naturpolitisk opgør i foreningen.
Den egentlige uenighed, som også ligger bag formandsopgøret, består jo nok i forskellige vurderinger af, hvor meget natur hhv. miljø skal vægte i foreningens arbejde. F.eks. kom der for et stykke tid siden et udspil fra nogle folk med en eller anden tilknytning til samråd København og samråd Nordsjælland, der dels gik på noget med foreningens påståede katastrofale økonomi, dels noget med, at foreningen angiveligt havde nedprioriteret det klassiske fredningsarbejde - og de fandt det til at være noget nær en katastrofe.
Når jeg siger, at der ikke er noget valg - at DNs fremmeste formål er at varetage naturens interesser, men for at gøre det er vi nødt til at være stærkt profilerede på spørgsmål som trafik, landbrug o.s.v. - fordi tingene nu engang hænger sammen, og også ændringen af vores levevis har afgørende betydning for hvor meget vi kan redde af naturen og biodiversiteten - ja så mødes jeg ofte af en nærmest "autisktisk" afvisning - og man snakker stadigvæk om, at der er for meget "miljø" og for lidt "natur" i foreningen. Det er altså nødvendigt også at kunne give sammenhængende forklaringer! På den andens side skal vi også være opmærksom på, at det ikke er vores opgave at levere politisk miljø-korrekthed, hvor det i bedste fald er uigennemsigtigt, hvilken betydning det nu også har for vores varetagelse af natur- og biodiversitetsinteresserne.
Alle der kender mig, ved at jeg er en meget stor naturnørd og bruger meget tid på at færdes i, undersøge og arbejde med naturen og naturspørgsmål. - Men jeg nægter altså at adskille natur og miljø, som jeg mener, nogle i foreningen forsøger.
Hvordan får vi udviklet DN til en sådan moderne naturbeskyttelsesorganisation, der kan varetage naturens interesse effektivt og give sammenhængende forklaringer omkring varetagelsen af naturinteresserne?
Sagt med et glimt i øjet, så er dette selvfølgelig et meget ledende spørgsmål. Men jeg synes, der er brug for at diskutere de reelle naturpolitiske uenigheder i den her forening.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Peder
SvarSletTak for dit yderst relevante spørgsmål om hvordan DN engagere unge og børnefamilier.
Vi skal have danskerne til at tage naturens parti. Naturen skal opleves og skabe begejstring. Det er det der driver vores medlemmer og gør det muligt at engagere flere tusinder til at yde en frivillig indsats i hver eneste kommune i Danmark.
For at fremtidssikre DN er der stærkt behov for at forberede et generationsskifte, fordi mange af foreningens mest respekterede aktører og markante profiler er godt op i årene. Det er for mig et mål de næste 3 år at finde frem til, hvordan vi bedst gør det.
Jeg har erfaring fra DN Svendborg, hvor jeg selv er med i bestyrelsen, at det er muligt at få fat i aldersgruppen mellem 20 og 40, hvis vi henvender os direkte til dem og efterspørger deres viden, holdninger og engagement.
Jeg mener, vi skal finde veje til at motivere de unge til at være med, hvis DN fortsat skal være en stærk og levende forening. DN´s samarbejde med Natur og Ungdom er en vej frem, en anden er oprettelse af studenterafdelinger ved landets videregående uddannelser.
Vi skal have børn ud i naturen og naturoplevelser ind i hverdagen i skoler, institutioner og familier.
Her er DN´s skoletjeneste rigtig godt i gang med at få børnehavebørn og skolebørn motiveret til at komme med ud i naturen. Det afspejler sig direkte i den store tilslutning til DN´s landsdækkende arrangementer Affaldsindsamlingen og Naturens dag hvor 66.000 børn samlede affald i naturen og mere end 80.000 børn tog på naturoplevelser med deres skole eller institution.
Mange hilsner
Ella Maria
Tak for Svar Ella Maria. Som jeg også har skrevet til de to andre kandidater er det ikke alderen i sig selv som er et problem, men når snitte bliver for højt. Jeg har også stor respekt for de ældre naturforkæmpere.
SvarSletHilsen
Peder Størup
Til alle tre præsidentkandidater i DN
SvarSletDa jeg for knap 4 år siden begyndte at arbejde med afdækning at natur- og landskabsødelæggelse, var det mig en stor overraskelse, at vores natur og landskab var så dårligt beskyttet (1). Men det, som nok overraskede mig mest, var, at DNs fokus på problemstillingen var begrænset, og at DN faktisk ikke var klar over, at i 10.000vis af hektar beskyttet natur var opdyrket.
Næste store overraskelse kom, da jeg blev vidne til voldsomme landbrugsmæssige udjævninger af landskabet i Viborg- og Mariagerfjord kommune (2) og blev klar over, at det IKKE var i strid med Planloven. DN var godt nok på banen i Viborg-sagen, men måtte med skuffelse konstatere, at planloven ikke kunne forhindre disse ødelæggelser.
Naturbeskyttelses- og Planloven er i DN regi de to ubetinget vigtigste lovgivninger. DN burde i det øjeblik, den blev opmærksom på disse alvorlige huller i lovgivningen, have sat alt ind på at dokumentere ødelæggelserne og have haget sig fast i politikerne og medierne, til de reagerede. Men jeg oplevede, at det “bare” var en del af forretningsgangen i DN, på linje med alle de andre sager.
For at medarbejderne kan reagere og samle dokumentation m.v, forudsætter det prioriteringer - ledelsen i DN skal, når det er nødvendigt, kunne reagere konsekvent og være i stand til at nedprioritere de bløde opgaver som affaldsindsamling, økologi, bæredygtig energi m.v, til hullet i skroget er lukket.
Da I alle tre har en lang historie i DN, har I alle tre haft muligheden for at reagere på omtalte forhold og har dermed også et ansvar.
Jeg mener, at DN har svigtet naturen og medlemmerne_ ved ikke at være skarpere og bedre til at prioritere de vigtigste opgaver - naturen har brug for handling og ikke bare for holdninger.
Hvad er jeres holdning til ovenstående - og ikke mindst, hvilke handlinger kan jeg/man forvente fra den kommende præsident?
(1) http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2009/03/27150625.htm
(2) http://www.naturbeskyttelse.dk/2009/11/18/flere-ressourcer-til-kommunerne/
Kan jeg tage det som et udtryk for at mine spørgsmål er uønskede, siden jeg ikke får svar fra nogen af de 3 kandidater ? - Jeg vil alligevel lægge dette indlæg ind:
SvarSleteg tror, DN fungerer utroligt godt på lokalt plan mange steder i landet. Jeg har ikke noget belæg for dette, udover fra debatter på F&N. Når nogle oplyser, at de er lokalformænd eller aktive i lokalforeningen, synes jeg de deltager med stor viden og engagement.
Jeg har meldt mig ud af foreningen på baggrund af dette:
DN har næstformands-posten i Nationalpark Mols Bjerge. Ved denne indflydelse burde DN have sat sine fuldstændig klare aftryk på Nationalparkplanen for Mols Bjerge. Det er ikke sket. Og hvad værre er, det har ikke været muligt igennem forløbet med planen for Nationalparken, at få at vide hvad DN''s intentioner var.
Det er medlemsoplysning på laveste niveau. Ingen fra DN har deltaget i den offentlige debat om tilblivelse af planen for Nationalpark Mols Bjerge.
DN igennem Poul Hald offentliggør følgende:
"Statusredegørelsen fra DN´s repræsentant i bestyrelsen for NP Mols Bjerge gav ikke anledning til betænkeligheder, hvad angik nationalparkens målsætning og arbejde i forhold til naturværdierne. Repræsentanten tilføjede, at der var en del lokal debat og polemik, som vi alle vurderede var af lokal og forbigående karakter"
Hvis det er DN''s holdning, at lokal debat er af forbigående karaktér og det er polemik.Så er det bestemt på tide med en bestyrelsesforandring og et skift i opfattelsen af Nationalparker.
Dette link fortæller nøjagtigt, hvad det handler om: - http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Syddjurs/2012/02/19/103719.htm - og så tillader DN sig ikke at handle ????
Kommunikation og oplysning DN - og ikke mindst deltagelse !!
DN er en gammel dame, som ikke danser mere...aristokratiet står for fald.
Kære alle
SvarSletJeg vender hurtigst muligt tilbage med svar på jeres spørgsmål. De sidste par dage har jeg haft rygende travlt med forberedelse til møde i Det Miljøøkonomiske Råd, som i dag har offentliggjort en meget interessant og vedkommende rapport om Dansk miljøpolitik de sidste 10 år og Biodiversitet.
DN har i dag sendt en pressemeddelelse ud om rapporten, som kan se på vores hjemmeside.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Ella Maria
SvarSletDN har et problem med antallet af medlemmer og deres aldersmæssige sammensætning. I har alle 3 ytret ønske om at gøre noget ved det. Men vi har et endnu større problem med antallet af aktive. Kommunalreformen og tabet af amterne, medførte i DN’s omstrukturering med større DN-afdelinger, et stort tab af aktive. Der er selvfølgelig en række gode råd i DN-håndbogen om hvordan man driver en afdeling og fordeler arbejdet men....
Hvad er din holdning til hvordan vi får flere og gerne yngre aktive, som har lyst til at gøre en forskel?
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Hej Ella
SvarSletDet er rigtigt, at det er over mange kommuners formåen at lave store, grænseoverskridende projekter. Men hvem har nogensinde dokumenteret, at de er gode for biodiversiteten? Et stort problem med amterne var netop, at man prioriterede de store projekter, der bare skulle gennemføres uden hensyn til detaljerne. Den linje kører Staten nu videre med Natura2000-planerne og vådområdeprojekter, som ikke tager hensyn til truede arter, men til plantesamfund, bredt defineret ved almindeligheder, og til næringsstofudvaskning. Men biodiversiteten reddes jo netop i første omgang med de små, alsidige, målrettede, kortsigtede projekter. Hvad skal vi med langsigtede landskabsprojekter, hvis de sjældne arter når at uddø i mellemtiden? Nævn et stort naturprojekt, der har sat nævneværdige biodiversitetsaftryk, og jeg skal returnere med flere. LIFE-overdrev? Egå Engsø? Solbjerg Engsø? I det omfang, der overhovedet bliver moniteret efterfølgende, er det hel- eller halvalmindelige arter man finder, mens de små, truede spidsfindigheder bliver overset. Kommunerne er til gengæld så tæt på virkeligheden, at de kan binde an med små nålestiksindgreb, der ofte er rigeligt til at redde små bestande af truede arter. Der er der plads til det korte sigt og den akutte brandslukning. Tænk på det lokalkendskab og den fortrolighed, både hvad lokaliteter og borgere angår, der kun kan opbygges med de decentrale kommuner. Det er da langt bedre end i amternes tid og giver en langt mere alsidig tilgang til at lave naturprojekter, når man kender de små hotspots, der tilsammen indeholder langt mere biodiversitet end en de store prestigeprojektområder. Fordelene er mange og enorme! Og jeg ved, hvad jeg taler om. Tro mig. Hvis bare DN lokalt også havde sans for det, kunne meget nås.
Der har været stor forskel i, hvor godt der har været styr på § 3-områderne rundt omkring. Det er da amternes skyld. Spørg, hvordan man registrerede i Nordjylland, Ringkøbing og Sønderjyllands Amter! Hvem kan forvente, at en kommune rykker ½ årsværk ud til § 3-registrering, når opgaven forinden har haltet upåtalt i 15 år??
Husdyrsagerne har også varieret i kvalitet. Årsagen er ikke kommunalpolitik, men landspolitik. Jeg kan dokumentere(!), at Miljøstyrelsen har vildledt kommunerne, og det er velkendt, at Ministeriet ikke lever op til direktivforpligtelserne med sin lovgivning og vejledning. Det er det, Natur- og Miljøklagenævnet bliver belastet af, ikke uvilje i kommunerne.
Det er mig simpelthen en gåde, at du ønsker dig, at lægge noget som helst over til et ministerium, der pga. landspolitik har slingret og snøblet så meget med Natura2000-planerne og vandplanerne, at de klart er dumpet som planmyndighed.
Der sker også systematisk sjusk og decideret svigt, når det kommer til bilag IV-artsbeskyttelsen (jep, det kan jeg også dokumentere!)
Og hvor er mulighederne for som NGO at påvirke det daglige arbejde, hvis det centraliseres? I har da en kæmpe fordel ved at have små, let påvirkelige kommuner. Tror du virkelig, en ministeriel enhed vil lytte til en lokalforening af DN?
Det vil da være et kæmpe tilbageslag for naturbeskyttelsen, hvis naturopgaven tages væk fra kommunerne, og jeg synes faktisk, det er decideret uforskammet, at den dagsorden er blevet sat af en forening, der ikke selv kan mønstre en kvalificeret mening om biodiversitet, men fokuserer på alt muligt andet.
Mvh Lars Bruun
Kære Ella Maria
SvarSletJeg har med interesse læst alle dine kommentarer og tanker omkring hvordan vi arrangere flere børn og unge i DN.
Med glæde kan jeg konstatere at du skriver at DNs samarbejde med Natur og Ungdom er på vej frem? - Det er jo dejligt for en gammel NogUer at høre dette blive nævnt som en af de første ting i forhold til at arrangerede flere børn og Unge i DN.
Men jeg undre mig lidt - for du stemte selv for at Natur og Ungdom skulle miste deres stemmeret til vores repmøder ved sidste repmøde?
Efter min opfattelse var dette ikke en særlig motiverende måde at bibeholde unge, som oven i købet allerede er arrangerede i natur og miljøspørgsmål, i DN på.
Derfor lad mig spørge - Hvad er nyt i DNs samarbejde med Natur og Ungdom siden det er på vej frem??
Kære Poul Ewald
SvarSletTak for dine betragtninger om valget. Jeg er enig med dig i at valget bør handle om foreningens naturpolitiske linje og kursen for de næste 3 år.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Peder
SvarSletJeg mener det er vigtig at holde fast i, at DN er en NGO og ikke en miljømyndighedk, selv om jeg deler din frustration over naturødelæggelserne. Det er miljømyndighederne, der har ansvaret for at føre tilsyn og kontrol med om Naturbeskyttelsesloven og andre miljølove overtrædes.
Men det er omvendt også klart, at med Strukturreformen forsvandt armslængdeprincippet i naturforvaltningen og DN har siden amternes nedlæggelse fået en helt central rolle som frivillig vagthund over naturen i kommunerne. Forventningerne til DN er tårnhøje, og mange sætter deres lid til at netop DN råber op og får standset overgreb på natur og miljø inden det er for sent.
Vi gør vores bedste for at leve op til forventningerne - både alle de tusindvis af frivillige- og vores dygtige medarbejdere i Sekretariatet. Men det er FU og repræsentantskabet der i fællesskab fastlægger og beslutter, hvad DN skal bruge de indsamlede midler til og årets aktivitetsplan lægger en ret fast ramme for prioritering af midler og ressourcer. Sådan som aktivitetsplanen er skruet sammen er der begrænset mulighed for at omprioritere.
Derfor vil jeg arbejde for at 10 % af årets budget holdes tilbage i reserve til uforudsete aktiviteter f.eks. når der er behov for en særlig indsats til at afdække forsvundet natur. Det har jeg flere gange argumenteret for, men det har der endnu ikke været tilslutning til det i FU.
I forbindelse med afdækning af overgreb på den beskyttede natur rundt i landet især i forbindelse med brakkens oppløjning har jeg sammen med Sekretariatet lagt et vedvarende og stærkt pres på både KL og skiftende miljøministre for at få standset overgrebene, men DN´s dokumentation blev afvist gang på gang. Endelig i starten af 2010 lykkedes det at få daværende miljøminister Troels Lund Poulsen til at sætte en § 3 undersøgelse i gang. Det er en sejr for DN.
Det er også med tilfredshed jeg konstaterer, at De miljøøkonomiske vismænd anbefaler at der handles hurtigt fordi, fortsat tab og opsplitning af naturområder kan skubbe naturen ud over kanten.
Nu er et op til miljøministeren og kommunerne at handle.
Mange hilser
Ella Maria
Hej Jes Elnif
SvarSletEn sidste kommentar til din utilfredshed om DN´s rolle i Nationalpark Mols Bjerge.
DN´s forretningsudvalg har vedtaget et udviklingeperspektiv for nationalparken. Det er de mål DN´s repræsentant i nationalparkbestyrelsen forventes at forfølge i forhandlinger i bestyrelsen. Men hvor meget DN kan få igennem afhænger af flertallet i bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Kæe Michael
SvarSletJeg har ikke i dag opskriften på, hvordan vi får flere unge til at være aktive lokalt - desværre. Men jeg kan garantere, at jeg de næste 3 år målrettet vil arbejde for at finde ud af, hvordan vi bedst får fremtidssikre DN. Der er et stærkt behov for at forberede et generationsskifte, fordi mange af foreningens meget aktive og værdsatte frivillige er godt op i årene. Første skridt bliver at få indsamlet alle gode råd og erfaringer fra afdelinger, hvor det er lykkes at tiltrække unge til en aktiv indsats i DN.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Rune
SvarSletI september holdt jeg sammen med lederen af DN´s skoletjeneste, Ole Laursen, et møde med Natur og Ungdoms ledelse på Klostermøllen. Der var fra både DN og Natur og Ungdom opbakning til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde. Der blev også talt om fordele og ulemper ved at DN yder sekretariatsbistand til Natur og Ungdom.
Viljen til samarbejde og de resultater vi skaber sammen med Natur og Ungdom er for mig vigtigere end hvorvidt Natur og Ungsom, som jo er en selvstændig forening, har stemmeret på DN´s repræsentantskabsmøder.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej Ella Marie
SvarSletJeg kan godt forstå, det er et træls spørgsmål og det er selvfølgelig også ubehageligt, at skulle svare på. Men når der nu er præsidentvalg, er det vel rimeligt, at stille spørgsmål om handlemåder etc. Så endnu engang kan du offentliggøre "DN´s forretningsudvalgs udviklingsperspektiv for nationalparken" - jeg har efterlyst det i et halvt år. Når I taler demokrati og kommunikation i DN, så kan det ikke passe, at udviklingsperspektivet ikke kan offentliggøres. Nationalparkerne er dog noget af det vigtigste tiltag i Danmark på Naturfronten i de sidste mange år.
Med venlig hilsen
Jes Elnif
Ella Maria er overordentlig kompetent og skarp i replikken når spørgsmålet om landbrugets indflydelse på fremtidens DK, trækkes frem. Rent DRIKKEVAND er efter min mening fremtidens scenario. Hvordan sikre vi rent drikevand til vores efterkommere. Det gør vi kun ved at have en landbrugspolitik, der kan tilrettelægge en drift i sektoren, der ikke forurener og forgifter miljøet. Ella har den X-FACTOR - der skal til for at komme ud over rampen. Hendes rivaler nævner ikke denne problematik som væsentlig. Hvad skal vi med DN, hvis vi ikke sørger for, at der er et grundlag for DN's arbejde. Hvis vi har et miljø, der er lavet om til at være et blot substrat for virksomheder, uden at skele til påvirkningen af vore fælles naturværdier - så er det jo lige meget med DN. Eller er det ? Sagen er jo belyst - hvad nøler vi for. Det er landbruget, der hovedsynderen her. Kan vi i DN skabe et rum for dialog med DL og dermed sørge for rent drikkevand - Ja, det kan vi med Ella Maria som præsident.
SvarSletJens fisker - kandidat til REP og formand for Landbrugsfagligt Netværk.
check: www.himmelhavet.dk
Hej Lars Bruun
SvarSletTak for dine synpunkter.
De fleste natur- og miljøopgaver, som amterne havde indtil 2007, blev med Strukturreformen overflyttet til de nye kommuner, mens staten overtog opgaver knyttet til væsentlige nationale og internationale natur- og miljøopgaver, som krævede specialviden. En stor del af opgaverne med naturforvaltning havde kommunerne på overtagelsestidspunktet kun begrænset erfaring med. Det kan vi vel godt blive enige om.
I dag mener jeg billedet er meget mere nuanceret, og der er kommune som gør en stor indsats for naturen og kommuner, hvor der er plads til forbedring.
Men det er et åbenlyse problem, at flere af miljøopgaverne, som kommunerne har fået ansvaret for, retter sig mod nationale og internationale mål om biologisk mangfoldighed og rent vandmiljø. Her vil gevinsten ved indsatsen ikke kun tilfalde kommunens borgere. Derfor mener jeg kommunen kan have en mindre politisk interesse i at prioritere midler til de formål frem for midler til børn, unge og ældre.
Det er den konstatering, der ligger bag min opfattelse af at der er kan være behov for at se på opgavefordelingen melleme det kommunale, regionale og statslige niveau.
Mvh. Ella Maria
Hej Jes Elnif
SvarSletLige så snart udviklingsperspektivet er endelig godkendt af FU vil det være offentlig tilgængelig på DN´s hjemmeside.
Hermed er der sat punktum for denne debattråd.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Kære Jens
SvarSletMange tak for anbefaling af genvalg.
Jeg er rigtig glad for opbakningen.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej Ella
SvarSletTak for svar. Hvis jeg forstår dig ret, er du bekymret for, om kommunerne kan løfte opgaven som handleplanmyndighed for vand- og Natura2000-planer? Alle de kommuner, jeg kender til, tripper for at komme i gang med arbejdet, og det eneste, der står i vejen for at få noget fra hånden, er at staten har opblødt kravene og fjernet virkemidler og plejepligten om en del af Grøn Vækst. Det er altså staten, der holder igen, ikke kommunerne. Men du ser altså gerne, at §3 og naturplejen udenfor Natura2000-områderne forbliver i kommunerne? I så fald vil jeg undre mig over DNs agering hidtil, men dog klappe i mine små buttede hænder :-)
med venlig hilsen
Lars Bruun
Hej Ella Maria - først skriver du:
SvarSletDN´s forretningsudvalg har vedtaget et udviklingeperspektiv for nationalparken. Det er de mål DN´s repræsentant i nationalparkbestyrelsen forventes at forfølge i forhandlinger i bestyrelsen
2 dage senere skriver du:
Lige så snart udviklingsperspektivet er endelig godkendt af FU vil det være offentlig tilgængelig på DN´s hjemmeside.
- Det hænger da ikke sammen ?
Kære Ella Maria.
SvarSletMange tak for dit svar mht. Natur og Ungdom. Det lyder lovende at et godt samarbejde kan komme op og stå!
Det med at DN skal apalere til de unge har altid ligget mig meget på sinde, så det er dejligt at se at dette er en af dine første mantrer i forhold til dit kandidatur.
Jeg synes det er svært at finde ud af præcist hvem man skal stemme på til det kommende valg!
Mit indtryk er at alle jer kandidater har hver jeres gode kompetancer som ville være en skam for DN at undvære.
Poul og dig fungere jo for nuværende som Præsident og Vicepræsident? Og sammen med resten af FU synes jeg I er en godt sammensat gruppe med brede kompetancer. Og oven i købet har I et godt og proffesionelt sekrateriat i ryggen.
Dette er min opfattelse set fra en lokal afdeling, hvilket vel er rigtigt??
Derfor er der vel noget rigtigt i det, når Poul siger vi skal være endnu bedre til at sætte en dagsorden på Natur og Miljøområdet i Danmark, når vi har kompetancerne til det?
Pouls mantra om "mere vi - og mindre jeg" kan jeg rigtigt godt lide. Hvordan forholder du dig til dette?
Jeg har altid syntes at DN nogle gange er for langsom om at reagere på vigtige landspolitiske sager.
Tag nu feks. valgkampen i efteråret - Der havde DN forberedt en god kampange om grundvand som kom til at spille en mindre rolle i valgkampen - hvilket var helt fint.
Men under valgkampen skete noget uventet - nemlig at det politiske spørgsmål om en betalingsring rundt om København, pludselig blev landspolitisk og fik ufatteligt meget opmærksomhed.
Dette reagerede DN overhovdet ikke på.
På trods af at vi har en klar trafik politik - som støtter ideer som betalingsringe olign.
Først da politikken skrev en kronik i januar - lang tid efter valget - om at DNs stemme i betalingsrings debatten var væk, blev der svaret fra sekreteriatet (sammen med greenpeace) i dagblade og lign.
Måske kunne DNs stemme i denne debat have fjernet den partipolitiske diminsion som debatten fik, som gjorde ideen blev så upopulær og dermed droppet?
Med dette vil jeg sige at jeg ønsker at vores forening kunne reagere hurtigere på vigtige sager som disse, der pludselig opstår.
Istedet for kun at reagere på dem som er godt forberedt gennem lang tid.
Vi skal ikke være bange for sager som dette, og hvis vi ville miste medlemmer ved at melde vores natur og miljø politiske holdning ud - må det så være prisen!?
Er det noget du vil arbejde for hvis du fortsætter som præsident? For det er vel præsidentens ansvar at sørge for vi er vågne i timen?
Det er tilsyneladende noget Poul ligger op til skal være bedre hvis han bliver valgt??
Rune Kjærgaard Lange
Ella, jeg spørger dig lige mere direkte: Hvilke naturopgaver ser du gerne taget væk fra kommunerne? Og hvorfor?
SvarSletmvh Lars Bruun
Er det i virkeligheden sandt, at I har solgt Nationalparkerne og ikke har øvet nogen indflydelse overhovedet ?
SvarSletHilsen Jes Elnif
Kære Rune
SvarSletVi har jo lige været sammen til valgmøde i København og de fleste af dine spørgsmål blev besvaret her. Se valgvideoen fra mødet her http://dn.dk/Default.aspx?ID=29557.
Med hensyn til Folketingsvalget havde vi denne gang gjort et stort arbejde for at få sat en natur- og miljødagsorden, med møder med centrale politikere og lokale valgmøder, for eksempel om Ring 5. DN havde også en meget veludbygget valgside med de fleste partiers holdning til centrale spørgsmål om blandt andet natur, rent drikkevand og landbrugets belastning. Men Folketingsvalget havde fokus på den økonomiske krise og velfærd. Det var simpelthen svært at trænge igennem.
Et af vores budskaber var at politikerne på tværs af partier burde forpligte sig til at arbejde for trafikløsninger, som er miljømæssigt bæredygtige.
Om vi kunne have gjort mere for at få en betalingsring omkring København? Det kunne vi helt sikkert, men det er altid et prioriterings spørgsmål og DN var synlig fortalere hvilket i øvrigt ikke alle DN´s berørte afdelinger var enige i.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej Lars Bruun
SvarSletDN har presset meget på overfor miljøministeren for at få et tilsyn med kommunernes indsats med den nye krævende opgave med at få handling bag ved vand- og naturplanerne. Derfor er jeg meget tilfreds med, at miljøministeren har lyttet til vores bekymring og nedsat et fremdriftes forum, der løbende skal følge med i indsatsen. Her sidder DN med.
Kommunerne har – generelt sagt - haft sværest ved at sikre den beskyttede natur mod indgreb. Der er først nu ved at komme nogenlunde styr på, hvor den er og hvordan den har det. Desuden er pleje og tilsyn med de frede områder nødlidende. Der mangler simpelthen en armslængde til at slå hårdt ned på overtrædelser – især i forhold til landbrugerhvervet. Derfor kunne en løsning være at overlade det til en regional eller statslig miljømyndighed. Men, men regionerne er helt uden ekspertise på området og staten har netop igen skåret voldsomt ned i medarbejderstaben, så måske er det bedre at styrke tilsynet med kommunernes naturindsats f.eks. med et § 3 tilsyns forum.
mvh. Ella Maria
Kære Ella Maria!
SvarSletJeg har set valgvideoen fra Masnedøgade og vil gerne TAKKE dig fordi du - i lighed med Michael Stoltze - ikke fører dig frem som præsidentkandidat ved at kritisere og nedgøre dine medkandidater. Det er befriende og tegner godt for samarbejdsklimaet med dig som fortsat præsident.
Kære Ella Maria!
SvarSletHvordan målretter vi midlerne til varetagelsen af naturens interesser? Det er jo en rød tråd i mnage diskussioner her.
Jeg referer til de engelske ordninger (wed ikke om de gælder i Skotland, Nordirland og Wales):
De engelske støtteordninger til natur, hvor lodsejeren får støtte efter størrelsen af naturværdierne på ejendommen (som så opgøres efter et eller andet pointbaseret vurderingssystem omkring sjældne arter, landskabsformer o.s.v.) - hvordan vurderer du anvendelsen af et sådan system i Danmark? -
Er dette system værd at satse på? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Kære Ella Marie,
SvarSletMed bemærkninger, som jeg ikke finder behov for, at du besvarer, sender jeg denne uopfordrede hilsen:
Jeg er ked af, at jeg ikke igen kan være stiller for dig til det kommende præsident-/formandsvalg – tilbagetrukket som jeg er på grund af alder. Jeg er i det hele taget ked af, at de usikkerheder, som findes i det danske samfund omkring natur- og miljøproblemerne nu giver sig udslag i et kampvalg, som mange af os nok helst havde været foruden. I lyset af problemerne omkring en usikker regeringsstart er det politisk vigtigste, at man fra DN’s side med vægt, klarhed og bekræftelse af DN’s betydning kan fortsætte en linje, der er lagt. Jeg synes derfor, at man bør betænke, at udviklingen i historiens og eftertankens klare lys bedst tolkes således:
AT DN må være glad for, at 1980’ernes store fremgang og udviklingen derefter – trods alle ’ups-and-downs’ i det seneste, politisk forrykte tiår – faktisk indebærer, at DN fortsat er Europas relativt største miljøorganisation, og
AT man i DN bør være stolt af, at 1980’ernes store mål – DN som både Natur- og Miljøorganisation har kunnet fastholdes.
Dine modkandidaters forsøg på kritik af, eller manglende klare opbakning til disse sammenhænge gør i hvert undertegnede ængstelig. Jeg er glad for, at du som den - i min øresnegl eneste – synes at dele denne tolkning, ligesom du m.h.t. medlemssituationen er den, der tydeligst trækker frem, at største problem ikke er ’usikre svingninger’ i sidste tiår, men derimod problemet med - at tiltrække næste generation, dvs. de yngre danskere til DN’s svære fremtidige opgaver. Og det gælder måske i ledelse såvel som i medlemstilgangen.
Når jeg i øvrigt med dette brev erklærer mig tilfreds med, at du tager kampen op, skylder jeg måske de to andre kandidater at sige, at jeg finder en gentagelse af et valg mellem dig og Michel uheldig og ulykkelig, og at jeg er skuffet over, at Poul åbenbart har fortrukket at skabe uro på bagsmækken ved at bryde et samarbejde, som set udefra har virket godt og heldigt, snarere end at forklare sine bevæggrunde og lægge sine motiveringer åbent og forståeligt frem.
Finn Bro-Rasmussen. (Tidl. pers. valgt medlem af Rep., og tidl. formand for (nedlagt) energi- og klimafagligt udvalg.)
Spørgsmål til kandidaterne:
SvarSletDet tabte land, den tabte natur, biodiversitet på retur, er noget af det der alt for ofte præger de historier der handler om vores moderne samfunds ageren med vores land og vores liv.
Men er det en sand historie?
Hvis den er delvis sand hvorfor er det så sådan?
Det er formentlig ikke DN der er årsagen hertil. DN er ved snarere opstået fordi der var nogle og noget der ahvde en anden opfattelse af hvad vores land skulle bruges til?
Der er nogen der kalder noget for planteværn ( tidligere hed det gift) og nogen der kalder sig bæredygtigt landbrug. ( har hørt betegnelsen krævedygtigt landbrug). Hvad mener du herom?
Mvh
Torkil Forman
Landdistriktsanalytiker
BST medlem DN Favrskov
Kære Poul Evald
SvarSletDet engelse og nordtyske system med at belønne landmændene for de naturresultater de rent faktisk har opnået mener jeg er interessant. Derfor har jeg også drøftet det både med Landbrug & Fødevare og med den tidligere fødevareminister, men landbruget har i indtil nu været imod at pille ved de ordninger der er, så politisk har det ikke været muligt. Men måske bliver der en chance nu for at tage det op igen i forbindelse med Natur- og Landbrugskommissionens arbejde.
Mange hilsner
Ella Maria
Man kan læse på Poul Halds blog, at i din 2. valgperiode er der en stigende mistillid, desuden egenrådig disposition og profilering fra din side af og en dårlig stemning imellem sekretariatet og dig. Jeg har set valgvideoerne, hvor du nævner at der er et fortrinligt samarbejde imellem dig og vicepræsidenten. Så vil jeg sige, som iagttager er forvirringen nærmest total. Hvad er hoved og hale på alt dette ?
SvarSletHej Anonym
SvarSletJeg foretrækker at dem der spørger sætter deres navn på, men hermed alligevel et svar.
Jeg har et rigtig godt samarbejde med Sekretariatet, så hvad handler det om, når det kommer op midt i valgkampen.
Lad os bruget tiden på noget mere væsentligt end det her fnidder.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Kære Torkil
SvarSletDu må lige have lidt tålmodighed, så vender jeg tilbage med svar. I dag og i morgen er jeg optaget dels af møde Danmarks Naturfond og klimakommuneunderskrift i Odder.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære kandidater
SvarSletDet er desværre en del år siden at DN ophørte med at være et naturligt og attraktivt valg af forening for mig. Desværre fordi jeg i høj grad deler ønsket om at beskytte, bevare og forbedre naturgrundlaget i Danmark og fordi jeg på mange måder føler at DN burde være min forening.
Da Jeg nu samtidigt hører at I alle tre er meget opsatte på at vende medlemsnedgangen og få flere aktive kræfter ind i jeres forening kan jeg ikke dy mig for en lille kommentar på hvad der efter min bedste overbevisning kunne vende denne udvikling.
Helt kort kan jeg sige at jeg siden jeg har kunnet gå har rendt i hælene på mine forældre, der som den naturligste ting i verden var medlemmer af DN. Jeg har været med dem når vi har fisket, jaget, samlet svampe, været frivillige når der skulle hældes gydegrus i vandløb osv.. Der var heller ingen tvivl om at jeg skulle have en uddannelse hvor jeg fik mulighed for at arbejde med natur og naturforvaltningen. I dag er arbejder jeg med præcis de ting jeg drømte om og føler jeg herigennem kan kæmpe for bedre vilkår for naturen i Danmark.
Jeg ville gerne støtte DN og ville elske at være aktiv i en lokalforening, desværre har DN gennem de senere år udviklet sig i en retning der umuliggør dette. For mig at se burde et medlemsskab af DN være en helt naturlig ting både for de medlemmer der er der i dag, men også for eksempelvis jæger og lystfiskere. Når det ikke er det mener jeg det skyldes at foreningen har tabt meget af det praksisnære forhold til naturen og har malet sig selv op i et hjørne, hvor man som aktiv naturbruger har svært ved at se sig selv i foreningen.
Såvel Jæger som lystfiskere bruger hvert år massevis af penge og frivilligt arbejde på naturpleje. I DN syntes holdningen til i hvert fald jægerne at de ses som en af hovedfjenderne og deres virke i naturen udelukkende går ud på bevidstløs udsætning af ænder og fasaner, som man senere hen så anskyder i massevis efter at have udført massiv bekæmpelse af bla. Duehøg.
Der er masser af skønhedspletter på den måde jægerne forvalter naturen på, men rigtig meget af naturen i det åbne land skyldes, at jægerne gennem deres jagtleje gør det attraktivt for landmænd og skovejere at bevare levende hegn, små vandhuller osv. Desværre syntes DN´s politik på området at være gennemsyret af uvidenhed på området og i høj grad styret af følelser og generel modstand mod jagt.
Mit råd til jer vil derfor være at I hurtigst muligt efter valget fik sammensat et hold der også indeholdt naturelskere med et mere praktisk orienteret forhold til naturen, fik en smule saglighed ind i debatten og etableret et samarbejde med eks. jægerforbundet. Lykkes det for jeg tror jeg på at det i løbet af 5 til 10 år kan lykkes at knække kurven og vigtigst af alt få lavet nogle fornuftige tiltag for naturen i Danmark. Forsætter i den nuværende kurs er jeg til gengæld sikker at ligegyldigt hvor mange telefonsælgere i ansætter på Østerbro, vil I kun styrke opfattelsen af at være et logerende vedhæng til DOF og stik i rend dreng for Aage V. Jensens fonde. Det er selvfølgeligt et valg at tage, men næppe noget der vil knække kurven. Samtidigt ved jeg der sidder massevis af gode fornuftige kræfter klar der heller end gerne vil bidrage med både medlemskab og arbejdskraft, men det kræver self at de føler sig velkomne.
Kære Ella Maria - rigtig set - du skal ikke svare på den slags "anonyme" indlæg, der lugter langt væk af at være "plantet" af en anden interesseorganisation. Jeg synes, du skal opfordre de to andre kandidater til også at afvise anonyme perfiditeter - ellers slammer det hele bare til i fnidder-fnadder...
SvarSletKære alle tre.
SvarSletJeg kan forstå på Kjeld Hansen, at det er et stort problem at være anonym her på bloggen (det er jo trods alt en mulighed og den kunne man jo have undladt hvis man mente det var et problem eller hvad?).
Jeg forventer i princippet ikke svar på it indlæg, da det ikke var spørgsmål, men mere en generel opfordring. Jeg føler ikke jeg har været personlig på nogen måde, men blot har givet udtryk for en holdning der er meget udbredt i store dele af de kredse hvor jeg færdes privat. Når jeg ikke giver angriber personer
Når Kjeld med det samme begynder at mistænkeliggøre mit indlæg og mener at det er plantet fra en interesseorganisation og derfor ikke noget man bør forholde sig til, beviser du sådan set bare min pointe med at man anser i dette tilfælde jægerne som modstandere og derfor skal de mistænkeliggøres frem for at forholde sig til hvad jeg skriver. Jeg vil faktisk rigtig rigtig gerne at der kom samling på de organisationer der vil naturen det godt i Danmark og her burde DN være den naturlige paraply.
For at undgå mere mistænkeliggørelse oplyser jeg dog gerne hvem jeg er og min baggrund.
Jeg hedder Kresten Petersen er 37 år oprindeligt fra det vestlig Jylland men bor nu på Vestsjælland.
Jeg fisker, jager, samler svampe, smider sten og grus i vandløb og ser en del på fugle. Jeg har tidligere været aktiv i jægerforbundet, men valgte dem fra da jeg netop heller ikke syntes de magtede samarbejdet med andre grønne organisationer (samme grund som gør jeg aldrig bliver medlem af DOF og har været nødt til at stoppe som medlem af DN).
Jeg læste 2 år biologi i århus, inden jeg valgte at flytte til København og læse forstkandidat. I dag arbejder jeg i naturstyrelsen (alle holdninger er dog 100% egne) og trøster mig med at jeg på den måde trods alt kan være med til at kæmpe lidt for naturen, når nu de grønne organisationer heller vil bruge energi på det der skiller end det der samler.
Fortsat god valgkamp til jer alle.
Kresten Petersen
Du er en underlig fisk... Hvorfor ville du være anonym, og hvorfor blander du dig i de interne forhold i en forening, du ikke gider at være medlem af
SletDu er en underlig fisk... Hvorfor ville du være anonym, og hvorfor blander du dig i de interne forhold i en forening, du ikke gider at være medlem af?
SvarSletØh, hvorfor blev samarbejdet med Natur og Ungdom egentlig afbrudt?
SvarSletJeg synes en stor organsation som DN bør have en ungdomsorgansation, der kan holde "moderorgansationen" til ilden og give dem konstruktiv kritik og konstruktiv provokation.
Skulle vi ikke se, at få genskabt relationen?
Det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv er gammel NoUer tilbage fra 1959, jeg mener faktisk det var en fejl at bryde relationerne til NoU - ikke mindst også af hensyn til DNs eget nødvendige generationsskifte og fornyelse.
Hej Kjeld.
SvarSletNu er det her jo ikke vores blog, men kandidaternes blog, hvor de skal fremsætter deres svar og synspunkter. Jeg syntes derfor ikke vi skal diskuterer her, men når du nu spørger direkte svarer jeg denne gang og syntes så vi skal overlade scenen til dem der skal forsøge at vinde et valg.
Jeg skrev fordi alle tre kandidater, har som et fælles træk at de gerne vil have flere og mere aktive medlemmer. Da jeg og rigtig mange ligesindede gerne så DN som en stor samlende forening for de grønne interesseorganisationer, syntes jeg det var på sin plads at fortælle hvorfor jeg ikke i øjeblikket ser DN som dette. Det må jo så være op til den valgte præsident om vedkommende vil prøve at samle kræfterne og derved gå mere på kompromis med eks. jægerne end de mest rabiate jagtmodstandere i DN ønsker, eller man vil fortsætte den kurs man har nu og i stedet intensivere medlemsjagten med flere telefonsælgere. Der er ingen tvivl om at i det øjeblik der sker en kursændring vil medlemstallet stige betydeligt.
Når jeg valgte at være anonym skyldes det at jeg ikke ønskede at få arbejdsforhold eller andre relationer blandet ind i debatten. Jeg har før stukket næsen frem på diverse jagtfora hvor jeg har argumenteret meget stærkt mod de store udsætninger af skydefugle, hvor nok er nok og anskydninger, jeg har gjort det på lystfiskerfora hvor jeg har argumenteret for at give de store vestjyske laks lidt længere fredningsperioder og på netfugl, fugle og Natur og andre steder hvor jeg har følt trrang til at opfordre til bredre samarbejde og fokus på det der samler.
Hver gang er der folk der googler mit navn og beskylder mig for alt fra undercover ornitolog til skydegal lystmorder og ind i mellem også blander mit arbejde ind i det som kan være alt fra idioter uden forstand på jagt til jægernes højborg. Derfor er jeg efterhånden af den overbevisning at hvis man ikke laver personudfald kan det ofte være fordrende for debatten med anonymitet.
Nu er dit ønske i midlertidigt efterkommet.
Mvh
Kresten
Fuld opbakning til genvalg af dig Ella-Maria. Jeg kender Ella-Maria fra mit lokalområde - jeg bor i Lundeborg på Sydøstfyn.
SvarSletJeg synes, du har gjort det fantastisk som præsident indtil nu og du skal selvfølgelig have en periode mere! Vi har haft stor glæde af at have dig med på ture i vores skønne lokalområde. Du har en utrolig stor viden om naturen og din viden er både teoretisk og praktisk.
Som formand for Wilhjelm-udvalget og dermed medansvarlig for den rapport, der blev afleveret til Regeringen november 2001, har det været en stor skuffelse, at så få af anbefalingerne er blevet gennemført. Der har nærmest tale om 10 års "ørkenvandring".
SvarSletJeg har derfor det store ønske til den nye formand/formandskab, at man mere nidkært vil forfølgede de mange forslag og anbefalinger som rapporten indeholder. Dette kan kun gøres med engagement og den rette prioritering af foreningens resourcer. En mere synlig og resultatorieteret profil i en dialogbaseret forhandling med alle naturens interessenter må kunne skaffe flere resultater.
Hvordan forholder du dig til ovenstående problemstilling?
Med venlig hilsen
Nils Wilhjelm
Til alle tre kandidater
SvarSletDN har en temmelig bred formålsparagraf.
DN arbejder for mere og bedre natur – Det er vigtigt, ja utroligt vigtigt for mig at have en stærk organisation, der er i stand til at sætte fokus på vores naturgrundlag.
1. spm: Hvordan vil du løfte opgaven, så det sikres Wilhelmudvalgets anbefalinger følges?
DN arbejder med vores påvirkninger af miljøet – og for en bæredygtig fremtid. Det er vigtigt, ja utroligt vigtigt for mig, at have en stærk organisation, der sætter fokus på de nødvendige indsatser, der skal til for sikre at vores børn kan modtage en jord, der er (mindst) – lige så meget i balance, som den vi modtog (frit citat).
Hvis du nu bliver præsident, hvordan vil du løfte opgaverne og prioritere indsatsen; Mit spørgsmål går specifikt på indsatsen i forbindelse med miljø og bæredygtighed. Der er jo mange områder,der skal fanges op: i flæng kan nævnes industrimiljø herunder bæredygtig produktion og forbrug , kemiske stoffer, luft-jord-vand forurening . Ja, og ressourceområdet – klima, energiproduktionen og dens anvendelse, affaldshåndteringen, transporten.
2. spm. Hvordan skal opgaverne ovenfor løftes – og hvordan skal de prioriteres.
Lad mig høre dine synspunkter?
De bedste hilsener
Birgit Holmboe
Kære Kresten Petersen.
SvarSlet”Der er masser af skønhedspletter på den måde jægerne forvalter naturen på,”
Undskyld - den må jeg lige ha’ igen Kresten:
Kalder du anskydningsprocenterne og skydefugleproblematikkerne for skønhedspletter?
I givet fald må det vist siges, at være noget af en underdrivelse og i værste fald et alvorligt fravær af realitetssans.
Forhåbentlig deles den holdning ikke af ret mange i Naturstyrelsen eller i DN for den sags skyld; det ville virkeligt være bekymrende.
Til orientering vil jeg nævne, at realitetssansen i Danmarks Jægerforbund desværre heller ikke er til at prale af. I år mener DJ sig berettiget til den ærefulde pris: Nordisk Råds Natur og miljøpris 2012. I deres indstilling til Rådet plæderer DJ for, at DJ, via et velfungerende korps på ca. 30 naturformidlere bibringer børn og unge naturoplevelser, hvor børnene lærer om menneskets samspil med naturen og oplever jagten som bæredygtig brug af naturen.
I samme skæve lys udtaler en af DJ’s naturformidlere i november 2011 til i et dansk medie( i forbindelse med en såkaldt publikumsjagt), at: ” jægerne høster det naturlige overskud, som naturen producerer.”
Det må siges at være milevidt fra realiteternes verden, at kalde 1.000.000 udsatte fasaner, 500.000 udsatte ænder og 80.000 udsatte agerhøns for ”det naturlige overskud, som naturen producerer."
Kære Kresten Petersen!
SvarSletAt man har en hobby, som åbenbart er så provokerende for mange, at man er nødt til at maskere sig og luske med det, må da immervæk tage lidt af fornøjelsen?
Det, jeg tror, folk tager anstød af, er også alle de fordrejninger og usandfærdigheder, hvormed jagten søges retfærdiggjort.
Med venlig hilsen
Annette Rosenmunthe
Kære Præsidentkandidat
SvarSletVedr.: Lederskab
Tillad mig at bede om svar på følgende spørgsmål
1.Hvor mener du, at foreningen er i dag!
2.Hvor vil du bringe foreningen hen de næste tre år (overordnet set)?
3.Hvilke store nye realiserbare visioner har du?
Kære Torkil
SvarSletEfter et par travle dage er der endelig tid til at besvare dine spørgsmål om mit syn på landbruget.
Naturen er i krise og landbruget er i krise. Det er desværre en kendsgerning. Det er DN´s eksistensberettigelse at give naturen en stemme i den offentlige debat. Det er vores opgave at pege på overgreb i naturen og på forringelserne i naturens tilstand. Og det er vores opgave at pege på løsninger.
Rigtig mange flere danskere benytter og nyder naturen hver eneste dag, men naturen har ingen ejer – den er en allemandsret. Over for naturen har vi et landbrug, der fylder 85 procent af landskabet i Danmark. 62 procent af landet er under plov, og dermed er Danmark det mest intensive dyrkede land i verden. Alt dette ejes af ca. 15.000 landmænd, og når landbruget er i krise, så er det den enkelte ejers pengepung det går ud over.
Vi står med andre ord over for en krisediskussion, som gør ondt på et enkelt individ over for en krise, som går ud for et helt samfund.
Dette giver unægtelig en uundgåelig konflikt, for hvem skal veje tunges i debatten – den enkelte landsmands, hvis livsgrundlag er truet, eller almenvellets, hvis interesser går fra en rig natur til rent drikkevand. Vi får færre vilde planter, færre dyrearter og det rene drikkevand, som har været en naturlig menneskeret i Danmark, er ikke længere naturgivent for kommende generationer.
Mere end noget andet erhverv har landbruget et ansvar for den udvikling, men først og fremmest er det politikerne i Folketinget, som skal påtage sig det ansvar at stille krav til samfundets udvikling. Jeg mener, at landmændene af egen kraft burde påtage sig et større ansvar, men i sidste ende er det Folketingets opgave at sikre den nødvendig regulering. De kommende generationer vil ikke dømme landmændene. De kæmpede blot deres kamp. Dommen vil falde over politikerne i Folketinget, som ikke udviste ansvarlighed i tide.
Det er nødvendigt at fortælle, at landbrugets økonomiske krise også er selvforskyldt. De gode tider til brugt til valutaspekulation i stedet for innovativ udvikling af driften. Vi har et landbrug, der producerer mere af det samme. Det skal være effektivt med fokus på kvantitet i stedet for kvalitet. Men der findes udmærkede eksempler på, hvordan større landbrug har omdannet driften fra konventionel drift til en palet af økologi, naturoplevelser, fødevareforædling og kursusvirksomhed. Ved at se på sin virksomhed som helhed, har flere landmænd skabt en økonomisk succes og frem for alt skabt arbejdspladser i det, der bliver kaldt Udkantsdanmark.
Støtten fra samfundet til landbruget er uforbeholden, og indtil videre er den kun kommet den enkelte landmand til gode. I princippet har hver støttekrone kun givet højere jordpriser, som næste generation skal betale tilbage på. Jeg vil fortsat arbejde målrettet for, at støtten gives efter ’noget-for-noget-princippet’
Vi mangler ikke dokumentation for, at landbruget er den primære årsag til, at naturen i Danmark lider. Hvis vi vil have en rigere og sundere natur, handler det ene og alene om en holdningsændring.
PS. Pesticider er og bliver gift.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej Kresten Pedersen
SvarSletJeg kan se at andre har taget dine spørgsmål op, så jeg vil blot sige tak for dine synspunkter om hvordan DN kan få flere medlemmer. Du er altid velkommen i DN, det er som medlem du får indflydelse på foreningens holdninger og politikker.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Kære Poul Evald
SvarSletJeg har i efteråret haft møde med Natur og Ungdoms ledelse, hvor vi blandt andet drøftede muligheden for at Natur og Ungdom bliver en ungdomsafdeling i DN. Jeg er helt åben over for den tanke, men der er nogle økonomiske fordele for Natur og Ungdom ved at være en selvstændig ungdomsorganisation, som nok ikke opvejes af fordelene ved at have fælles Sekretariat med DN. Derfor er det først og fremmest en beslutning der skal træffes af Natur og Ungdom.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Hanne
SvarSletDejligt at høre fra en lokal DNer og tak for opbakningen.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære alle på bloggen
SvarSletI morgen er jeg igen på farten hele dagen dels til klimakommuneunderskrift i Norddjurs Kommune og bagefter til valgmøde i Viborg, så jeg får først mulighed for at svar fredag, men jeg lover, der kommer svar.
Mange hilsner
Ella Maria
Hvad er nu det for noget med "Københavneri i DN ?” Igen, igen.
SvarSletDet udtaler Poul Hald Mortensen offentligt og ifølge DR P4 Midt & Vest, Nyheder; d. 6. marts 2012 som forklaring på sin kamp mod den siddende præsident/formand. Eller er det mod det nuværende styre? I hvert fald udtales det nu som argument for at ville overtage jobbet som ny 'Rorgænger'.
Jamen! - De store sager har vel ellers været bredt knyttet til f.eks. Østerild, Filsø, Nyborg og AllindeLille, ligesom det ene af to årlige Rep.møder er blevet splittet op og ’fordelt’ på flere lokale møder, mens f.eks. 3/4 af de danske kommuner samtidigt er blevet Klimakommuner. Det er alt sammen sket i seneste valgperiode(r) og langt udenfor Østerbro. Og så vidt vides ikke under den siddende præsidents modstand?
Er disse og en række andre forhold ikke netop tegn på, at de nye Lokalkomiteer er faldet til ro? - at de både selvstændigt og i samarbejde med Masnedøgade har vist sig at magte opgaverne. Uanset de urolige år med kommunal-sammenlægninger.
Gid den samme ro måtte brede sig til P.H.M., der vist må forklare sig nærmere også på dette punkt i stedet for at skabe uro. Er det både præsidenten og sekretariatet han er utilfreds med? Som forklaring på, at han vil overtage styret, og dermed efter eget udsagn selv vil flytte til København, mens Ella Maria trækker sig tilbage til Fyn - hvorfra hun i øvrigt har vist sig hidtil at kunne udfylde posten. Og vel i øvrigt har gjort det tilfredsstillende?
Det synes mig, at der allerede er ved at blive 'Mere jeg end vi' i denne sag.
Må vi så få forklaringerne - og så håbe på, at DN formår at holde fast på, at der både er en Wilhjelm-rapport, med anbefalinger for Natur og Miljø og et bredt befolkningsmæssigt engagement, der hviler tungt over hele foreningen.
-
Med venlig hilsen
Finn Bro-Rasmussen
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Ella Maria!
SvarSletAngående prioriteringer o.s.v..
Den underliggende kritik fra mange (ikke mig!) går sandsynligvis på, at de synes områder som "Klimakommuner", "sund levevis" o.s.v. fylder for meget i DN i forhold til naturformålene.
Jeg har fået refereret en sag fra Gladsaxe, hvor de var fortørnede over at DN tilsyneladende var gået ind og havde lavet aftaler med Gladsaxe Kommune angiveligt hen over hovedet på lokalforeningen om at Gladsaxe skulle være klimakommune.
Personligt synes jeg bestemt DN skal gå ind for klimakommuner, og skal fortsætte sin nuværende praksis. Men problemet opstår, hvis folk ikke kan se den røde tråd fra klimakommuner til kampen for naturens interesser. - Som gammel rotte kan jeg sagtens se den; men vi skal lige medtænke, at den også skal være indlysende for vores medlemmer og sympatisører. Tilsvarende argumentation omkring sund levevis o.a. beslægtede emner.
Jeg synes vi skal gøre os nogle overvejelser her, og blive meget bedre til at forklare sammenhængen. Desværre har jeg oplevet, at nogle af vore eksterne samarbejdspartnere i denne sag, går meget ind for klimakommuner, CO2-nedbringelse o.s.v. - men ikke som sådan føler særlig meget for naturen og biodiversiteten.
Der vil jeg bede om, at DN virkelig gør noget for at sammenkæde natur og miljø, herunder klima, i sin argumentation. Og hvilken betydning disse ting har for naturen.
Just kommet hjem efter et underligt møde i Viborg - Her blev jeg konfronteret med to rivaler til Ellas kandidatur. Nærmest surrealt - den ene gik nærmest i et med tapetet og den anden ville have kaminpassiar.
SvarSletDet kom bag på mig at jeg ikke havde den tale tid som jeg regnede med - nå, men det er som det er.
Men jeg vil dog komme med et par kommenterer til den den meget ubehagelige hørm af person fnidder, der lå omkring mødet i aften. Ingen spurgte om hvad det var, der var så vigtig for Povl og Micahel, for at få fyret Ella. Hvad er det for interne forhold som Povl Hald vil afdække i Skærbæk - hvorfor så mødet i aften - kunne han så ikke bare blive væk - Ella ewr den mest profilerede kvinde i medierne i 2011 - hvem af de to rivaler har en større x-factor end hun. Hvad er det Povl Hald kan som Ella ikke kan - Hvem tar kampen for åben skærm med landbruget ? Er der nogen, der kan forstille sig at Povl og Michael kan gøre det bedre - Det her er vede at udvikle sig til et karaktermord på et menneske, der i den grad har talt miljøets og naturens og det rene drikevands sag - i et forum omgivet af sure gamle mænd og en enkelt naiv.
Jeg kan slet ikke genkende det billede, som Jens Fisker tegner. Efter min mening af der ingen tapet eller kaminsnak, men måske skyggen fra en imaginær kurv med vasketøj.
SvarSletJeg synes, det var tre markante kandidater, der hver især havde deres mening om tingene og fremtiden. Alle tre kandidater havde hver især bud på, hvordan de ville gribe tingene an, og der var ingen af dem, der sagde det samme.
Jens Fisker opdagede måske ikke, at der var masser af signaler om, at der trænges til en markant forandring i foreningens ageren? Hvis han havde holdt sig til at stille spørgsmål i stedet for masser af personlige markeringer, havde der været mere tid til at høre om og fra kandidaterne.
Jeg har altid ment, at Ella Maria har været en stærk og tydelig formand, men da hun – efter min mening ikke har levet op til det, hun lovede efter sidste valg, er det meget naturligt med en valgrunde (og heldigvis med kampvalg).
Som tingene står for mig efter en grundig debat i aftes, er min kandidat Michael Stolze, der som dygtig debattør kan tage kampen for åben skærm. Men bliver Ella Maria genvalgt tror jeg modsvarende også, at hun har styrken til egen forandring og positivt vokseværk.
Kære Søren Jensen, til forståelsen:
SvarSlet"......at der trænges til en markant forandring i foreningens ageren" - Kan du giver et par "hints" om, hvad du mener med det? Forandringer kan jo gå i flere retninger.
"Jeg har altid ment, at Ella Maria har været en stærk og tydelig formand, men da hun – efter min mening ikke har levet op til det, hun lovede efter sidste valg, er det meget naturligt med en valgrunde (og heldigvis med kampvalg)."
Igen er et par "hints" ønskelige. Hvad er det hun ikke har levet op til.
PS: Et stærkt ledelseskollektiv, der måske uformelt og nogle vigtige konkrete sammenhjænge også inddrog nogle af de markante lokale var måske, hvad vi havde brug for?
Det er ikke ledende spørgsmål. Men når man som ret aktiv i foreningen i mange år læser sådanne udsagn, vil man da godt have en mere konkret forståelse af indholdet, hvis meningen ikke er ganske indlysende for en.
Undskyld. Jeg skrev det mest som baggrund på det, jeg hørte i går.
SvarSletVi har i Aalborg i lang tid talt om (fra før sidste valg), at foreningen skulle stå markant tydeligere i offentligheden.
Dertil kom i aftes mange hentydninger til noget ”beskidt tøj” i FU, der skulle vaskes. Intet konkret (måske er det overvurderet?) – det kommer på rep-mødet?
I sin tale efter sidste valg lovede Ella Maria at komme længere frem: Tage kampen op mod landbruget, være mere provokerende, sammen med direktøren stå frem i de landsdækkende offentlige medier. Det har vi ikke oplevet. Hun har lavet mange andre gode ting, men ikke det efterlyste.
Den flot kommunikerende direktør skulle efter en ”læretid” stå frem på sin gode måde, som han gjorde det i anden organisation. Det har vi ikke set. Har han ikke fået lov (antydet i aftes i Viborg)?
Med forandring mener jeg markant, provokerende, konfronterende (alt på en ordentlig måde) ageren i de offentlige medier fra DN’s top.
Kære Nils Wilhjelm
SvarSletI 10 år har både DN og andre grønne organisationer kæmpet for at Wilhjelm-udvalgets epokegørende rapport med status over udviklingen i den danske natur og bredt funderede og klare anbefalinger blev omsat til bærende elementer i skiftende regeringers naturpolitik. Det er ikke lykkedes – endnu.
Det er min opfattelse, at Wilhjelm-udvalgets grundige arbejde ingenlunde har været spildt. Den har blandt andet tjent som grundlag for DN´s naturpolitik nu i 10 år og ligger til grund for DN´s store bog ”Fremtidens Natur”, som lokale afdelinger i stort tal har fulgt op på for eksempel med ”Fremtidens Natur i DN Svendborg”. Både anbefalingerne i ”Fremtidens Natur” og de lokal hæfter er brugt i vedholdende lobbyindsatsen overfor Folketinget og kommunalbestyrelser og jeg ser denne indsats som et markant udtryk for DN, når vi er bedst.
Wilhjelm-udvalgets rapport er også basis for den nye rapport ”Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, som Det Grønne Kontaktudvalg udgiver den 15. marts. Vi er 18 grønne organisationer i DGK-udvalget, som jeg er formand for.
Budskabet i rapporten er ganske enkelt, at vi skal have naturen tilbage. Folketinget og regeringen skal give det højeste politiske prioritet at udvikle nye, troværdige politisk mål, der sikrer en effektiv beskyttelse af biodiversiteten.
I rapporten afdækker forskerne hvor beskeden den konkrete danske indsats har været for at sikre biodiversiteten og forskerne anviser, hvad der skal til for at standse tabet af biodiversitet og vende udviklingen til fremgang for den danske natur.
Jeg mener rapporten kommer på et politisk meget gunstigt tidspunkt og den bliver et væsentligt bidrag fra blandt andre DN til Natur- og Landbrugskommissionen og arbejdet med Naturplan Danmark.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Birgit Holmboe
SvarSletDN skal fortsat være en bred og stærk natur- og miljøpolitisk organisation. Vi skal fastholde basis – naturbeskyttelse, fredninger, skove, det åbne land, biodiversitet, landbrugets belastning, havmiljøet – men også give stemme til den bredere miljøbeskyttelse, der knytter sig til det rene vand, klima, sprøjtegifte og senest genanvendelse af affald og andre ressourcer.
Her i ligger DN´s styrke og det giver os maksimal politisk indflydelse.
For mig er vores rene grundvand er en af de mest dyrebare ressourcer og ingen kender konsekvenserne for os eller naturen af de mange giftrester i drikkevandet. Derfor mener jeg kvaliteten af det danske drikkevand skal i højsædet.
Forsigtighedsprincippet skal genindføres i grundvandsbeskyttelsen.
Der skal indføres forbud mod de farligste sprøjtegifte, forbud mod at brug sprøjtegifte der når grundvandet, forbud med at bruge sprøjtegifte, der hvor drikkevandet dannes og forbud mod at bruge sprøjtegifte i naturen og i skovene.
Økologisk landbrug, naturgenopretning og skovrejsning skal bruges målrettet til at beskytte grundvandet.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Leo
SvarSletTil dine spørgsmål om lederskab.
Nogle vigtige resultater:
DN er Danmarks største og stærkeste natur- og miljøorganisation og har stigende politiske indflydelse.
DN er blevet mere synlig og ses som en seriøs og respekteret part i samfundsdebatten om natur- og miljøpolitik.
DN har formået at stabiliseret medlemstallet og fastholde en sund økonomi på trods af den økonomiske krise i samfundet.
Mine mål for de næste 3 år:
DN skal fortsætte sin positive udvikling og være en sværvægter, der ikke er til at komme uden om både lokalt og nationalt.
Vi har fået et nyt grønt flertal på tværs af Folketinget og dem skal vi samarbejde med, men vi skal også være bevidste om, at der skal handling bag de grønne løfter. For problemerne er de samme og den økonomiske krise indebærer en reel fare for, at mange af de lave ambitioner bliver videreført.
De næste år skal vi have særligt fokus på de økonomisk trængte kommuners håndtering af det stærkt forøgede ansvar og nye opgaver med natur- og vandplaner, klimatilpasning og planlægning.
Sideløbende skal vi løse de udfordringer, foreningen står overfor og få fremtidssikret DN. Det skal vi ved at få flere unge med som aktive i foreningen, så vi har et hold til at tage over.
Det er afgørende for ro og stabilitet i organisationen, at DN fastholder en sund økonomi. Det forudsætter, at DN fastholder og udbygge sit medlemstal.
Vi skal styrke de lokale afdelinger i deres afgørende arbejde for et grønnere Danmark. Det skal blandt andet ske ved, at DN fortsætter arbejdet med at udvikle vigtige politikker, der giver klarhed over DNs holdninger og strategi og vi står skarpere.
Med venlig hilsen
Ella Maria
Det er jo næppe fnidder, når talen falder på forholdet til ledelsen. Det er da et meget centralt punkt. Hvem der skal være i medierne og tale DN`s sag kan godt være noget uklart. Er det præsidenten ? eller er det direktøren ?. Personligt syntes jeg, at René La Cour Sell var meget mere i medierne, da han var direktør i rådet for større færdselssikkerhed. Præsidenten siger, at hun har et godt forhold til ledelsen, hvad det så indebære står hen i det uvisse. Det er også uvist, hvad hun mener om, at Poul Hald taler om egenrådige dispositioner og profilering.Men igen handler det om ledelsesstilen, som da er uhyre vigtig.
SvarSletKære Anonym
SvarSletJeg overlader til Poul at gøre klart, hvad han mener.
mvh. Ella Maria
PS.Jeg svarer ikke på flere anonyme indlæg.
Povl Ewald
SvarSletDer er ingen forskel - såvidt jeg kan se - kun en terang fra de to kandidater til at komr til adet og det udløser ivhertfald fra den ene - et personligt angreb som er lidet flaterende - Der foregår nærmest et karakterdrb på Ella - Jeg overværede seancen i Viborg - Den ene kandidat er så berøringsangst overfor landbruget og denanden glædede sig til kaminpassiarer i den kommende tid.
Ella er den mest profilerede kvinde i medierne i 2011 - og den person ,der har det største netværk udenfor en indspist ledelse i de andre orgsner. eksempelvis FU - Her erklærer P.H.T at han er blevet opfordret af et flertal - det er ganske utåleligt og efterlader tilhørerne undrende - men jeg mener at Ella Marie arbejder 24-7 med DN-problematiker i hærdigt og synligt for resten af befolkningen -
Jens Fisker
Måske skal foreningen også have en ny direktør. Det vil valget vise.
SvarSletKære Jens Fisker!
SvarSletJeg ser nogle forskelle omkring holdningen til sammenkædning af natur og miljø eller manglen på samme.
Jeg ved ikke rigtigt,hvad der er sket i Viborg. Lige nu er valgvideoen fra Viborg ikke langt ud.
Men alle 3 kandidater er jo i stand til at svare godt for sig.
På vores bestyrelsesmøde i DN-Albertslund for nyligt havde vi svært ved at finde ud af substansen i det her formandsopgør.
For mig at se er der nogle vigtige naturpolitiske uenigheder i DN, som jeg har prøvet at få folk til at forholde sig til, blandt andet især:
Beskyttelse kontra benyttelse af naturen: især Friluftsrådet står for benyttelses-prioriteringen. Vi vil også godt have folk ud i naturen, men beskyttelsen må veje højest, hvis der er konflikt.
Natur og miljø: skal det være forholdsvis ligestillede overordnede satsningsområder - eller skal vi sige: natur - og miljø, når det har betydning for natur og biodiversitet?
Frednings- og natursynet: Det klassiske lidt for Morten Korch-agtige og æstetikprægede DN-natur og - fredningssyn, eller et mere moderne natursyn, der ligger hovedvægten på varetagelse af biodiversitetsinteresserne.
Der er formentlig tydelige uenigheder omkring landbruget og om vi skal "handle med landbruget" - sådan at forstå, at vi skal acceptere et eller andet kompromis, hvor vi accepterer mere tradionel landbrugsdrift og dyrknignsintensive areraler nogle steder, mod at vi får naturinteresserne tilgodeset andre steder: nationalparker, urørt skov, lavbundsarealer o.s.v.
Der er vel også nogle uenigheder om, hvor stærkt formanden skal stå i foreningen. Om vi skal have en fransk/amerikansk præsidentmodel - eller noget, der lidt mere minder om et ledelseskollektiv.
Er det nogenlunde det, som det i virkeligheden drejer sig om? Og hvad med kandidaterne?
Til Povl EVald :
SvarSletAlle de ting du nævner her, er Ella jo for og har arbejdet for - Hun har ud fra et pragmatisk syn på landbrugsproblematikken - valg kompromissets vej - en måde at komme dog lidt længere end ved konfrontationen grøftegravning - Hun har oparbejdet en endog meget stor respekt i landbrugets top og fået dem til at indse at der er noget helt galt i landbruget - især blandt de 3000 af slagsen i Bæredygtig Landbrug.
Det er ikke vejen frem at Michael er så berøringsangst og konturløs, at han nærmest går i et med omgivelserne og at Povl Hald ser frem til mere kaminpassiar - Ella har den x-faktor, der skal til i en nu mere truet af handlingslammelse og sure gamle mænd - der gør alt for at afmontere Ella's kredibilitet - og der er ikke godt for fremtiden i DN
Povl Evald
SvarSletDesuden er DN's politik overfor landbruget rykket fra Axelborg til Christiansborg - hvor man prøver at påvirke politikkerne.
jens fisker
Følgende spørgsmål er sendt til alle tre kandidater:
SvarSletKære Ella Maria!
I oplægget til DN’s nye jagtpolitik omtales jagt som et område i småtingsafdelingen. Er dette ikke lidt ringeagtende overfor alle os, der mener, at jagt har en endog meget stor indvirkning på naturen og menneskers muligheder for at opleve denne?
Er det en rimelig og hensigtsmæssig retorik i det nye udspil at dele medlemmerne op i jagtelskere og jagthadere? Kunne jagthaderne ikke få lov til at blive benævnt jagtkritikere eller naturforkæmpere med forkærlighed for den LEVENDE natur?
Konflikterne omkring jagt opstår naturligvis, fordi naturforkæmpere kritiserer forskellige aspekter af jagt som værende naturskadelig og dyreværnsmæssig uacceptabel. Mener du, at der vil komme mindre kritik og dermed færre konflikter, hvis jægerne imødekommes i deres krav om mere skydemateriale eller kompenseres for begrænsninger som fx den forlængede jagt på råvildt som kompensation til jægerne på grund af EU’s krav om begrænsninger i jagten på dykænder?
Mener du, at DN så at sige skal dele sol og vind lige imellem de stridende parter (I oplægget står, at DN skal stille sig nogenlunde lige midt imellem jagthadere og jagtelskere). Som bekendt er fordelingen i befolkningen, at 3% er jægere og 97% har valgt ikke at gå på jagt.
DN begrunder accepten af fritidsjagt med, at mange rovdyr er fredet, hvorfor mennesker er nødt til at gribe ind og agere rovdyr (dvs. regulere bestandene!). Ud fra det synspunkt, vil det så ikke være logisk at frede ræven? Er det jagt eller regulering, det handler om i det nye udspil?
Mange hilsner
Annette
Det er altså svært for folk, der sidder lidt på afstand ude i DNs lokalafdelinger at finde ud af, hvad hovedmodsætningerne og hovedproblemet er i det her præsidentvalg.
SvarSletDet indtryk jeg får fra de 2 udfordrere er, at det primære problem er dårlige samarbejdsrelationer mellem præsidenten og folk i det øvrige FU og direktøren og den øvrige administration. Men at der egentlig ikke er de store naturpolitiske uenigheder.
Da der skal mindst 2 parter til et samarbejde, behøver det jo ikke være præsidentens ageren og facon, der er noget galt med. Men det er naturligvis meget nedslående, hvis dårlige interne samarbejdsrelationer blokerer for foreningens udadfarende arbejde omkring natur og miljø.
Jeg vil dog lige nævne den medlemsundersøgelse, der blev refereret flygtigt til blandt andet på landsdelstræffet for København/Nordsjælland, blandt andet viste, at der *er* naturpolitiske modsætninger i DN omkring et tradionelt fredningssyn ("traditonelle DN-dyder") og et mere moderne biodiversitetsorienteret natursyn.
Det er trist, at denne medlemsundersøgelse ikke kan blive offentligtgjort i sin helhed. Men Ella Maria har tidligere redegjort for, at hun synes det er nødvendigt "at holde kortene tæt til kroppen" i denne sag. Og det må man jo respektere. - Jeg havde dog gerne set en mere åben stil.
Så jeg vil fastholde, at der er nogle naturpolitiske spørgsmål, som det simpelt hen er nødvendigt, at vi forholder os til.
Men jeg er da ikke overrasket over, at de 3 kandidater i dette beklagelige, men åbenbart nødvendige interne DN-slagsmål "vil al det gode" - men er meget karrige med at forholde sig til naturpolitisk substans i uenigheder.
Vi skal kunne favne både folk der er "naturnørder" og folk, der går meget op i f.eks. alternativ livstil og vi skal ikke mindst kunne sammenkæde de 2 og andre indfaldsvinkler, der tænkt rigtigt ikke er i modsætning til hinanden, tværtimod! Og så den store mellemgruppe på 99 pct. af foreningens medlemmer, der primært betaler til DN for at støtte en god sag.
Så meget skal dog være sagt!
Når jeg stemmer til præsidentvalget d. 24. marts, så vil jeg godt være klar over, hvad det er for holdninger og synspunkter, jeg stemmer om.
Venlig hilsen
Poul Evald
Kære Povl Evald -
SvarSletJa, det er muligt at det er din vinkel og den vinkel man stemmer efter derude - Men kan man ikke sige at hvis vi laver tiltag, der sikre rent drikke vand i kongeriget - er man nødt til at tage initiativer, der tilgodeser alle forhold i DN - Rent vand, udløser automatisk rent miljø og natur.
Jens Fisker
Jeg har stillet følgende spørgsmål til Poul:
SvarSlet”I den anden valgvideo fra Viborg oplyser du godt tre minutter inden i videoen, at du har fået ”mange opfordringer både internt i DN og også fra de organisationer og de myndigheder, der står uden om DN...til at stille op...”
Kan du ikke oplyse hvilke organisationer og myndigheder udenfor DN, der gerne ser dig opstillet, således at vi ved hvem uden for DN, der gerne ser sig repræsenteret af dig fremover?”
Ella Maria. Har du også modtaget anmodninger om at stille op til præsidentposten fra kredse uden for DN og i givet fald hvilke?
Finder du denne form for repræsentation hensigtsmæssig?
Hej Jens!
SvarSletJeg forstår ikke rigtigt din sidste replik.
Det er altså ikke nok at ville alt det gode, men ikke kunne give sammenhængende forklaringer og ikke kunne prioritere indsatsen fornuftigt. - Hvis det bliver sådan, så vil det på et tidspunkt gå grueligt galt.
Kære Povl
SvarSletJeg har ikke skrevet den kommentar du refererer til
Jens
Kære Annette
SvarSletJeg har tidligere på min blog ridset mine overordnede holdninger til jagt op. Her vil jeg besvare dine supplerende spørgsmål.
Revision af DN´s jagtpolitik starter med et oplæg til debat fra DN´s Sekretariat. Herefter bredes diskussionen ud til alle interesserede DNer, så jeg forventer den jagtpolitik vi vedtager ser noget anderledes ud end det oplæg, du henviser til. Det gælder også indledningen.
Af hensyn til jordrugende fugles ynglesucces har det desværre på flere vigtige fuglelokaliteter vist sig nødvendigt med en ret hård bekæmpelse af ræve. Det er jeg villig til at acceptere for at få større biologisk mangfoldighed i vores naturfattige land.
Utroligt! Jeg er lige blevet afbrudt i mit skriveri af et meget sjældent syn, nemlig 4 unge havørne, som kredsede lige ind over vores gård og marker. Fantastisk syn og et flot eksempel på hvad jagtfredning betyder for rovfuglebestanden.
Mange hilsnere
Ella Maria
Kære Gudrum Wium-Andersen
SvarSletJeg er kun blevet opfordret af aktive i DN afdelinger rundt i landet og det er jo også dem jeg repræsenterer og bliver valgt af.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære alle
SvarSletJeg har nu lagt et billede ind på bloggen fra februar af den ene af de 4 flotte havørn, jeg så i dag.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære bloggere -
SvarSletMed hensyn til medlemshvervning - kan jeg opfordre til at I bruger jeres fb-profiler til at skaffe medlemmer.
Jeg har anbefalet 5 af mine venner - 2 af dem responderede positiv og har meldt sig ind, -Facebook er et af de medier som skal bruges af DN-medlemmer - send hvervningsanmodning via DN's hjemmeside. Vi er en moderne forening - og ikke en forening af gamle sure mænd - det er det signal til ungdommen vi skal ud med - så opret en profil -
Jens Fisker
Formand for Landbrugsfagligt Netværk
Kære Ella Maria
SvarSletHvad er din holdning til Netværkstanken?
Er det en måde at engagerer aktive i DN om et mere specifikt tema og har det nogen fremtid. Hvis du er positiv over for tanken om netværk, hvorledes får vi dem gjort mere aktive og hvorledes løser vi det demokratiske problem ved at netværk er ikke noget man er valgt til, det er noget man vælger?
Kunne netværkstanken også udbredes til at gælde for mere begrænset geografiske områder og f.eks. erstatte Samrådene. Kunne det være en måde at engagerer yngre kræfter og dermed danne en form for ungdomsafdeling i DN?
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Kære Michael
SvarSletJeg ser netværkene som en god nyskabelse i DN.
Netværkene mener jeg fortsat skal være for DNer med særlig interesse for et bestemt emne. Det kan være konkrete emner som for eksempel en tredje bro over Lillebælt, eller mere brede emner som naturpleje, jagt, landbrug og klima.
Samrådene mener jeg har en anden vigtig rolle i at skabe fællesskabsfølelse blandt afdelinger i et geografisk område og samarbejde og koordinere DNs holdninger i konkrete tværgående sager. Men netværk og samråd kan med fordel gå sammen om særlige emner, hvor deltagerne deler viden, idéudveksler og inspirerer hinanden.
De mere ad hoc prægede netværkene kan muligvis tiltrække flere unge, som ikke gider længerevarende bestyrelsesopgaver, men jeg tror det er vigtigt at opfordre dem og klart tilkendegive at deres viden og holdninger er efterspurgt.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære DN'ere.
SvarSletJeg ønsker jer et godt valg. Jeg håber, at foreningen efter valget kan stå samlet og stærkt og at I vil tage godt imod den valgte præsident - uanset hvem det bliver. Det vil være godt for foreningen og ikke mindst for arbejdet for Danmarks natur og miljø.
Samtidig vil jeg gerne stille alle tre kandidater følgende spørgsmål: Hvordan ser du foreningens fremtidige engagement i forhold til havet? Skal det prioriteres, eller skal andre foreninger tage sig af det?
Mange hilsner Ditte
Kære Ditte
SvarSletDejligt at høre fra dig.
Jeg er overbevist om, at alle i FU vil finde tilbage i et konstruktivt samarbejde, når valget er overstået.
DN har i 2011 øget sit fokus på den marine natur. Som situationen er nu, er undervandsnaturen stærkt truet. Hvis naturen under havoverfladen fortsat udvikler sig, som vi har set, får det alvorlige konsekvenser for livet i havet og for dem, der lever af havet.
Hvor de øvrige nordiske lande har etableret marine-nationalparker, der værner om naturen i havene, har vi her i Danmark ingen planer på dette område.
Jeg vil fremadrettet sætte endnu stærkere fokus på havet og ikke mindst presse politisk på for at få indhold i de marine Natura2000 områder og konkrete marine nationalparker.
DN har sammen med en række grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg (DGK) ved et møde med miljøministeren i efteråret peget på, at det marine miljø generelt et underprioriteret område når det handler om beskyttelse. Der er en generel tilbagegang i biodiversiteten. Vi slog på mødet fast, at der er brug for en forbedret arealforvaltning og beskyttede marine områder. Det er i den forbindelse et problem, at forvaltningen af det marine miljø hører under flere ministerier.
DGK er i færd med at konkretisere sine anbefalinger, som senere vil blive forelagt miljøministeren og fødevareministeren. Derfor har DN oprustet sit marine samarbejde med WWF, Greenpeace og Oceana i en blå gruppe under DGK.
Jeg er også stolt af den kraftpræstation det er, at de 18 grønne organisationer i DGK i morgen kan sende en direkte appel til Folketinget om at ændre kurs, når det gælder beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed. Det sker med rapporten ”Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed”, som i morgen udgives af DGK med bidrag fra flere end 40 af Danmarks fremmeste forskere fra fire universiteter. Og kursændringen skal ske for at vende tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2020, hvor EU-landene i fællesskab har besluttet, at nedgangen skal være stoppet.
Danmark har her 20 år efter underskrivelsen af konventionen i Rio ingen plan, ingen generel kortlægning af biodiversiteten, ingen repræsentativ monitering og ingen fokuseret strategisk videns og forskningsindsats på biodiversitetsområdet. Derfor er det nu helt afgørende, at Christiansborg for alvor gør biodiversiteten til et selvstændigt indsatsområde.
Den manglende indsats for at beskytte den biologiske mangfoldighed skal ses i lyset af, at der tværtimod og i betydeligt omfang er gennemført initiativer, som kun kan lede til et fortsat tab af Danmarks biodiversitet for eksempel fiskeri med bundskrabende redskaber i værdifulde marine områder.
I rapporten slår forskerne blandt andet fast, at Danmarks havområder er noget af det mest værdifulde natur, vi har og anbefaler at der udpeges marine reservater, hvor beskyttelse selvfølgelig står over benyttelse.
Naturhensyn skal desuden indarbejdes og koordineres i produktionslove som Landbrugsloven, Skovloven, Fiskeriloven og de danske naturbeskyttelseslove.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej Ella Maria!
SvarSletNu har jeg udfoldet ret ihærdige anstrengelser for at blive klogere m.h.t., hvad kampvalget drejer sig om.
Jeg troede først, der lå nogle naturpolitiske uenigheder bag. Men det benægter - så vidt jeg kan se - alle 3 kandidater.
Det drejer sig tilsyneladende altovervejende om påståede dårlige interne samarbejdsrelationer, og dernæst også om eksterne samarbejdsrelationer og evnen til at "sælge billetter".
Imidlertid fremkom der sidste efterår et udspil fra folk omring samråd København og samråd Nordsjælland et papir, der kritiserede både foreningens "økonomipolitik" og også prioriteringer. Mange læser dette udspil som et ønske om tilbagevending til "tradionelle DN-dyder" (hvad det så er) og et ønske om, at DN skal brede sig mindre ud, end vi gør nu.
Jeg er ikke selv enig i hovedtankerne i nævnte udspil, men det vil da nok være urimeligt at benægte, at der rører sig sådanne tanker blandt ret mange af DNs aktive.
Dette i forening med tydelige uenigheder omkring natursyn og naturpolitik blandt foreningens medlemmer, som også den medlemsundersøgelse, der refereredes til på bl.a. landsdelstræffet i København; en undersøgelse som FU så desværre har valgt ikke at ville offentliggøre.
Jeg skriver at dette, fordi jeg er frustreret over at skulle tage stilling til et valg, alene omkring personstridigheder. - Det ville have været sundere, hvis det var på baggrund af naturpolitik.
Jeg synes dog også, der har været nogle reelle uenigheder omkring "magtfordelingen" mellem de lokale afdelinger og landsorganisationen (FU og administrationen).
Jeg vil stille et afsluttende spørgsmål, der reelt indeholder en hel del naturpolitik:
Hvornår skal landsledelsen (FU) kunne overtrumfe en lokal afdelingsafgørelse, når man mener, den er i modstrid med DNs vedtagne landspolitik?
Jeg er ikke interesseret at blive "pleaset", men stiller spørgsmålet, fordi det har vist sig vigtigt i flere sammenhænge, og med stor sandsynlighed også kan blive det i fremtiden.
Venlig hilsen
Poul Evald
Offentlige EU midler og statslige midler til bedre natur, miljø og levevilkår i landdistrikterne.
SvarSletI 2006 tillod EU landene at anvende 20% af landbrugsstøtten til natur, miljø og bedre levevilkår i landdistrikterne. Hvad skulle vi i Danmark anvende dette beløb til hvert år fra 2007 til og med 2013? Inkl landdistrikts programmet var der mulighed for at anvende ca 7 x 2 milliarder, dvs 14 milliarder kr. DN sad med ved bordet! Hvor stort et beløb af de 14 milliarder kr er f eks. Anvendt til bedre natur og miljø?
Hvor skarpe var DN dengang til at lægge pres på politikerne via medierne. Dokumentation for indsatsen dengang og siden hen må I gerne fremlægge. Alle 3 sad i med ved "bordet" som ansat, som president og vicepresident.
Havde vi midler såvel internt som eksternt kunne mange landbrugsdyrkede vådområder "købes tilbage til samfundet/naturen, og de EU landbrugsstøttemidler ssom landmændene får idag kunne bruges til naturpleje af arealerne. Idag bruges de til yderligere husdyrbelastning, da der køres gylle ud som forsvinder hvorhen?
Forretningsudvalget og sekretariatet lavede DN´s landbrugspolitik hvordan synes I selv at landbrugsfagligt netværk og afdelingerne blev inddraget?
Med afslutningen af perioden 2007 til 2013 skal der laves en ny EU og en ny dansk politik, og fordelingen af midlerne, således som det skete i 2006. Det er nu det foregår i korridorerne. Hvordan mener I at DN skal forsøge sig dennegang for at natur, miljø og levevilkår i landdistrikterne skal få del i midlerne?
Mvh
Torkil Forman
landdistriktsanalytiker
DN Favrskov
Thorkil har jo ret i at det er lige nu det foregår - herhjemme går banker og realinstitutter sammen om at hjælpe de firma- konstruerede industrilandbrug til betalingsstandsning - således at de med samme ejere kan opstå på nye og uden gæld - gældssanering uden krav -
SvarSletDerfor er det efter min mening også fuldstændigt fejlvurderet og usmageligt at der skal føres valgkamp med personfnidder - i stedet for at Ella kun have brugt tiden her med at sætte en stopper for landbrugets korridor snak i ly af en valgkamp - der ligner en parodi på fornuften.. Det bliver da ikke bedre med en af de to - Den ene vil have kaminpassiar og den anden er så berøringsangst at han går i et med gulvtæppet. Ella har X-FACTOR og netværk - hvad har de to andre ?
Kære Poul Evald
SvarSletDN ses som en seriøs og respekteret part i samfundsdebatten om natur- og miljøpolitik, og det er jeg stolt af efter 6 år som foreningens præsident. Derfor er der vel også naturligt, at der er kamp om den præstigefulde post. I valgkampen bliver der lovet meget, men jeg har vist, at jeg kan løfte opgaven og ansvaret.
Du stiller et spørgsmål om magtfordelingen i DN som er interessant.
DN har udarbejdet en række vigtige politikker, der gør det klart, hvad DN mener. På den måde står vi skarpere. Naturpolitik, landbrugspolitik, skovpolitik, klimatilpasningspolitik og vindmøllepolitik for at nævne de vigtigste. De er vedtaget efter høring hos alle interesserede DN aktive, vedtaget af FU og for vindmøllepolitikken også af Repræsentantskabet.
Derfor er det min forventning at disse politikker som vi har truffet i fællesskab er rammen for afdelingernes udmeldinger og beslutninger om at påklage konkrete afgørelser.
Det er også sådan vi i fællesskab har formuleret det i DN´s vedtægter. Forretningsudvalg kan jf. § 10 beslutte DN’s holdning i sager, som efter forretningsudvalgets skøn har væsentlig national interesse for eksempel nationalparker og naturgenopretning af Gudenåen.
FU kan desuden hjemkalde lokale sager til behandling, hvis sagerne efter forretningsudvalgets skøn ikke håndteres lokalt i overensstemmelse med DN’s formål eller politikker. Det kunne være uenighed om om opstilling af vindmøller i naturbeskyttede områder.
Jeg mener på trods af vedtægternes muligheder, at vi altid skal forsøge at løse ueningheder i konkrete sager i mindelighed, så FU ikke behøver at gribe ind.
Mange hilsner
Ella Maria
Hej Ella Maria
SvarSletDet er lidt synd for dig, at du skal trække med de forudsigelige og usaglige udtalelser fra Jens Fisker, der efter min mening belaster din valgkamp – selv om det er morsomt.
Det ene kandidat er nu først gledet sammen med tapetet og siden med gulvtæppet, medens den anden kun praktiserer kaminpassiar. Hvis man læser de tre ”blogge”, ses det tydeligt, at det er noget sludder.
Vi har også sådanne skribenter i Nordjyske, der altid er i opposition til DN, men de står også så forseglet til den modsatte side, at ingen tager notits af dem – end ikke deres egne.
Jeg vil hellere høre, hvordan du vil gribe den nye undersøgelse an, der påviser, at gyllen fra landbruget går lige i grundvandet ved bestemte forudsætninger.
Det er virkeligt en ”bombe”, som landbruget sikkert vil forsøge at tie ihjel. Hvordan kunne du tænke dig at få sådan en afsløring ”frem i lyset” og bruge den til gavn for dansk natur?
Desuden vil jeg gerne vide, om du går ind for at prioritere organisationsudvikling. Det trænger afdelingerne i høj grad tid.
Unge naturinteresserede mennesker som dukker op til møderne "løber skrigende bort".
Kære Ella Maria
SvarSletJeg er enig med Søren i at det er en underlig holdning som Jens Fisker kommer med.
En af DN’s største styrker, hvis ikke den største, er at det er en demokratisk forening. Med en demokratisk valg ledelse. Det medfører at der også skal være præsidentvalg. Hos DN hvert 3. år. Hvis vi ikke havde vores demokratiske struktur, så var vi kun en af mange, mere eller mindre berettigede Lobby-organisationer/firmaer. Dette var en holdning og nu til mit spørgsmål.
Hvad er din holdning til DN’s kontakt til omverden, Naturen og miljøproblemer er grænseoverskridende. Burde der ikke være en breder sammenarbejde med vores nabolande? F.eks. er NABU i Holsten interesseret i et sammenarbejde med DN Samrådene i Region Sjælland.
Med venlig hilsen
Michael Løvendal Kruse
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Ella Maria!
SvarSletHer er et ret centralt naturpolitisk spørgsmål!
Kommunerne har haft det meste af ansvaret for natur og miljø i nogle år, d.v.s. siden amternes nedlæggelse.
Mener du, at naturansvaret også i fremtiden skal ligge hos kommunerne?
Hvis ikke, hvem skal så have det?
Hvad siger du til følgende model:
Kommunerne beholder naturansvaret, men der etableres en myndighed/instans, der kan følge dem ret tæt, og som kan pålægge dem at leve op til ansvaret, hvis de ikke gør det.
Venlig hilsen
Poul Evald
Det er en skam, at det ikke straks springer folk i øjnene hvad DN er oppe i mod - Ella Har igennem årerne oparbejdet et netværk, som danner fundamentet i DN's politik.
SvarSletOg det er efter min bedste mening lidt katastrofalt hvis dette tabes på gulvet p.g.a af "fnidder" i en valgkamp - der ikke tjener noget formål. De to kandidater vil - hvis valgt - skulle begynde forfra med at profilere DN
Ella er vores præsident og hun er enestående til at brænde igennem med DN-budskabet - Vi slås for miljøet - vi slås for rent drikkevand - Er der mere at sige -
Lad ikke denne chance gå fra os - fordi, der to kandidater til posten. To kandidater, der ikke har den x-factor, der skal til for at bringe DN ind i folks stuer.
Jens Fisker
Jens Fisker - jeg mener at det er særdeles godt med en valgkamp, da tingene bliver vendt godt og grundigt, og den siddende præsident tvinges til at forholde sig til sit virke og hvad man har udrette. Så har svært ved at se at det er så frygteligt, at der er to andre kandidater til posten - det viser da der er liv i foreningen.
SletDu taler meget om rent drikkevand, og det tro jeg at alle kandidaterne vægter meget højt. Jeg synes dog du glemmer landskabet og biodiversiteten - vi kan fint have masser at rent drikkevand, uden at der er liv på overfladen af betydning.
Omlægger du hele landet til økologi, bliver drikkevandet fri for pesticider - men landskabet og naturen vil fortsat være truet.
Spørgsmålet er vel om DN skal forsøge at kunne det hele, eller er nød til at prioritere indsatsen?
Hilsen
Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk og personligt valgt til REP
Kære Torkil
SvarSletHverken DN eller andre grønne organisationer i Danmark har haft fornøjelsen af at side med ved bordet under forhandling af den fælle europæiske landbrugsoolitik CAP. Desværre.
Men jeg kan give et kort rids af hvordan jeg og Sekretariatet arbejder med at få indflydelse på fordeling af landbrugsstøtten.
400 mia. kr. om året. Det er det, som EU’s fælles landbrugspolitik i runde tal koster om året. Og hvad får vi som borgere i EU for det enorme beløb, der svarer til næsten 40 procent af det samlede EU-budget? Først og fremmest får tusindvis af landmænd i hele Europa glæde af pengene, som de får udbetalt med ganske få betingelser knyttet til dem. De skal bare holde jorden i ”god landbrugsmæssig drift”, som betyder, at markerne ikke må springe i skov eller ligge oversvømmet hen.
Hidtil har landbrugsstøtten ikke været til ret megen gavn for natur eller miljø i landbrugslandet. Der er i årenes løb blevet overført beskedne dele af det samlede EU-budget til natur-, miljø- og økologiinitiativer i de forskellige medlemslande. Men det er karakteristisk, at denne del af landbrugsstøtten skal suppleres med penge fra medlemslandenes egne kasser, og så bliver de grønne tiltag ikke til så meget. Undtagen i enkelte tilfælde, som i f.eks. i Storbritannien, hvor de har været gode til at finde på ordninger til gavn for naturen.
DN og de andre grønne organisationer har i årenes løb været meget kritiske overfor landbrugsstøtten. Den har understøttet industrilandbruget og skadet naturværdierne på landet. Landmændene er blevet belønnet for at producere, ikke for at passe på naturen.
Men nu sker der noget. Måske… Det er i hvert fald gået op for EU-kommissionen og for de europæiske landbrugsministre, at skatteborgerne vil have noget for deres penge. Landmændene skal leve op til flere miljøkrav for at få udbetalt arealstøtten, lyder det i EU-kommissionens udspil til fremtidens CAP. Og det støtter DN helt og fuldt. Vi er oven i købet på linje med den danske regering i denne sag. Spørgsmålet er om Danmark kan få politikerne i de andre landbrugslande med.
Set fra DN’s synspunkt er det vigtigste, at beskyttelse af naturens mangfoldighed bliver et selvstændigt mål og det økologiske landbrug kommer ind på linje med det øvrige landbrug. Økologisk landbrug kan nemlig både producere mad og foder og samtidig fremme biodiversitet, rent vandmiljø og husdyrvelfærd.
I dag er det svært at få EU-støtte til at vedligeholdelse af naturarealer. Det skal der skabes mulighed for i den nye CAP. Dels ved at pleje af naturarealer bliver et af de tiltag, der kan udløse ekstra støttemidler. Vi peger derfor på, at støtte også skal kunne gives til arealer der giver god naturmæssig tilstand frem for alene god landbrugsmæssig tilstand.
I den kommende tid, når EU’s landbrugspolitik skal drøftes, er det derfor vigtigt at holde fast i at der bliver stillet miljøkrav til udbetalingen af de mange skattekroner så det bliver naturen og miljøet i medlemslandene og ikke en ret snæver kreds af landmænd, der får glæde af landbrugsstøtten i fremtiden.
I de igangværende forhandlinger under det danske formandskab ser det ud til, at det hverken er den danske regering eller kommissionen, som er vores modstandere i ambitionen for at få en grønnere CAP. Det er i langt højere grad de nye EU-medlemmer, som vil have en meget større del af kagen og de sydeuropæiske, som ønsker at alting forbliver som det er nu.
Derfor er DN og andre grønne organisationer gået sammen med de europæiske grønne organisationer i EEB og Bird International for at lægger pres på medlemslandende for at få en grøn omlægning af landbrugsstøtten.
Det overordnede indtryk lige nu er, at de grønne krav bliver så udvandede at de ikke kommer til at ændre noget som helst. Fra danske side arbejdes der derfor på i stedet er at få lov til at flytte 15% af Søjle 1, den generelle støtte, over til Søjle 2, hvor de skal målrettes miljøtiltag. De vil så kunne bruges til at betale et engangsbeløb for at tage jord ud af omdrift.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Poul Evald
SvarSletJeg har i et svar til Lars Bruun kommet med en lignende idé. Se svaret tidligere på min blog.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Peder.
SvarSletDet er klart et prioritets-spørgsmål. Jeg mener at vi kommer længst med de resourcer vi har DN, ved at focusere på rent drikkevand - Hvis vi kan få fjernet giftstofferne i landbruget og dermed nedsivning til grundvand og drikkevand er biodiversiteten godt gående, men ikke frelst - Derefter kommer turen til landskabet og biodiversiteten - i hvilken rækkefølge det skal være er op til diskursion. Læs mit valg oplæg til rep. Som uddannet landmand og kok ved jeg lidt om produktion fødevare og tro mig naturen er overordentlig taknemmelig uden kemi og kvaliteten bliver bedre.
Med et sædskiftelandbrug, med focus på kvalitet vil DK's landbrug fremover blive en eksportsucces. Ingen med en nogenlunde kultiveret og betænksom adfærd vil røre ved DL's industriprodukter - Jeg taler på om folk med gastronomisk indsigt og det ville være overordentlig enkelt at mobilisere denne del af gode madformidlere i økologiens tjeneste. Landbrug uden gift er min 1. prioritet og så kommer alt det andet vi i DN skal være opmærksomme på og være fødselshjølpere ved. Men som tingenes alvor springer os i øjne - så er det her at indsatsen for det fremtidige samfund bør ligge.
Og så tilsidst - Mener du ikke at Ella har de samme ambitioner og evner til at føre slaget fremover er der reelt en forskel på hendes og deres meninger her.? Er der noget Ella ikke vil som de andre vil?
Kære Jens
SvarSletDet ene udelukker ikke det andet, men jeg mener absolut ikke at vi får det hele ved at få rent drikkevand - vi kan opnå rent drikkevand på mange måder, og så fortsat ødelægge naturen og landskabet.
Når det så er sagt, så bør drikkevandet helt klart være hjerteblod for DN, på linje med natur og landskabsbeskyttelse. Økologi er en driftsform, som vi kan have en holdning til, men erhvervet har jo Økologisk landsforening til at varetage sine interesser. Det er et eksempel på, hvor jeg mener DN har prioriteret forkert de seneste år - hele forretningsudvalget har dog et ansvar.
Hilsen
Peder
Kære Søren
SvarSletEt af mine mål de næste 3 år er at kvaliteten af det danske drikkevand skal i højsædet. Det gælder både truslen for yderligere forurening med sprøjtegifte og nu også med bakterier i gylle.
Vi har gentagne gange rettet henvendelse til skiftende miljøministre for at få bedre beskyttelse af vores drikkevand og grundvand. Jeg vil på baggrund af de nye oplysninger om forurening af grundvandet med gylle hurtigst mulig rette henvendelse til miljøministeren for at få en holdbar løsning.
Det er ikke ny viden at makroporer og sprækker i lerjorde kan medføre at forurenende stoffer, meget hurtigere end Miljøstyrelsen forventede, ender i det øverste grundvand. Løsningen er bedre beskyttelse af de områder hvor grundvandet, der senere pumpes op til drikkevand, dannes. Det skal ske ved helt at forbyde sprøjtegifte, der når grundvandet. Desuden skal økologi, naturgenopretning og skovrejsning bruges som målrettede virkemidler til at sikre rent drikkevand. For at undgå den ulækre forurening med bakterier fra gylle skal udbringning af ubehandlet gylle forbydes i områder, hvor der er risiko for forurening af grundvandet. De nye oplysninger er yderligere et argument for at gylle skal behandles i et biogasanlæg før udbringning.
DN ønske om at al husdyrgødning afgasse skal ses i sammenhæng med DN's mål om 100 % økologi i løbet af de næste 30 år, som indebærer at svineproduktionen i Danmarks skal halveres. Et mål jeg fortsat vil arbejde for.
mvh. Ella Maria
Kære Ella Maria
SletHvordan vil du opnå at al husdyrgødning afgasses - jeg formoder at det er en udgift landbruget selv skal afholde?
Hilsen
Peder
Kære Michael
SvarSletJeg mener vi skal tage ansvar i den globale dagsorden, som har betydning for natur og miljø i Danmark.
Det vil fortsat præge mine holdninger i DN. Jeg lægger vægt på, at vi samarbejder med andre natur- og miljøbeskyttelsesorganisationer, når det har betydning for at få de bedste løsninger for natur og miljø i Danmark. Derfor arbejder vi sammen med tyske NABU om Femernforbindelsen, hollandske og tyske naturbeskyttelsesforeninger om beskyttelse af Vadehavet og med grønne organisationer i de andre nordiske lande og i Baltikum om en renere Østersø og bedre betingelser for trækfugle og hvaler.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære Peder.
SvarSletNår vi sikrer rent drikke vand - sikrer vi livsgrundlaget for mennesker og dyr. - Dernæst kommer de mere æstetiske opgaver. Ved at sikre rent drikkevand sikrer vi grundlaget for liv - og en masse følgevirkninger vil være med i slipstømmen her - Folkesundhedf.eks.
Produktionsforandringer i landbruget. Dræningssystemer omlægges - Ned - og udsivninger af kvælstof reguleres - §3 områder genetableres - etc.
Den 12 maj har jeg arrangeret et møde med LBFN i Middelfart, hvor Jan Holm fra AALB.UNI vil holde et 4 timer langt foredrag -hvor hele det historiske forløb i nyere tid vil blive belyst udfra et landbrugsmæssigt perspektiv - heriindgå bl.a. effenten på+ økonomien - hvis man tilskynder til økologisk omlægning - alt andet lige er det et bedre udgangspunkt for biodiversitet end den nuværende situation indbyder til. Den økologiske omlægning inkluderer f.eks. i aller højeste grad udviklingen i landområderne.
Men som sagt - først og fremmest rent drikkevand, mens vi holder øje med landskabet - Vi skylder vore børn at sørge for at de kan drikke rent giftfrit vand i fremtiden - Jeg prioriterer mennesket i første omgang med en udviklingsmodel, der kommer dyrene
til gode - Når rent drikkevand er sikret - bliver det landskabets tur -
Bedste hilsener
Jens Fisker
Kære Peter
SvarSletDu kan se mit valg oplæg på min hjemmeside :www.himmelhavet.dk
Jens Fisker
Kære Peder.
SvarSletNår importen af gmo-soja fra Sydamerika stoppes - en produktion, der dræber landarbejderne i området - (Andres Carasco - Universitetet i Buenosaires) vil svineproduktionen formentlig blive halveret, idet man selv skal til at dyrke proteinrige afgrøder(lucerne) Så man kan håbe på at de 26 millioner tons stinkende gylle, der i øjeblikket forpester vores natur og luft og bliver reduceret væsentligt - Dernæst er der jo ikke meget mere tilbage end, der aftages til biogas produktionen - hvor afgasningsproduktet går tilbage til jorden. Og her får landmanden sine gylle betalt af gasproducenten. Derudover kan man vel lave en ordning, der involverer EU-landbrugsstøtte. Afgasnings centraler vil blive oprettet i forbindelse med gasproduktion og nye afgrøder af kvælstofproducerende afgrøder vil blive etableret ganske uden meromkostninger for landmanden - men snarere en indkomst.
Jens Fisker
Kære Ella Maria
SvarSletMedlemmerne i DN Svendborg bakker fuldt og helt op om dig som præsident for DN – først og fremmest på grund af:
· din store faglige kompetence og viden inden for både natur og miljø
· at du har evnen til at formidle din viden, så almindelige mennesker kan forstå den og gøre brug af den
· at du er med overalt, hvor naturen og miljøet er på dagsordenen – uanset om det er på de bonede gulve eller ude i pløjemarken
På vegne af DN Svendborg
René Lund Chetronoch
Formand
Kære Ella Maria
SvarSletTusind tak for dit svar. Med mange uddybninger om forskellige forhold. Men der mangler desværre en medieanalyse/ medieforståelse efter min mening. Du udtrykker tilfredshed med DN´s indsats da der var mange midler i spil i 2006. Men samtidig erkender du også at man opnåede ikke noget af betydning i forhold til de midler der var mulighed for at kunne få til ikke mindst en ebdre natur og ebskyttelse af denne! Dette er sikkert også FU´s opfattelse og det er sikkert også de få medarbejder der har forsøgt at gøre en indsats efter bedste evne. Det skal I naturligvis ikke have utak for.
Men hvorfor har man ikke opnået noget? Hvorfor risikerer man at opnå det samme i forhold til 2014-2020?
Jeg er optimist derhen at vi naturligvis kan opnå meget mere. Jeg undersøgte dengang dvs omkring 2007, om DN var i Primetime i medierne, såvel kvalitativt om kvantiativt. Dem der hjalp mig kunne kun finde et pauvert resultat. Hvorfor må man vide hvis ikke det skal gentage sig. Desværre tror jeg mindre og mindre på at biologer nødvendigvis er i besiddelse af politiske/mediemæssige evner.
Men nu står vi i en ny situation hvor FU og ledende mediespecialister i DN har haft 6 år til at planlægge en strategi for at få offentligheden i tale via medierne, for derigennem at lægge pres på hele folketinget og regeringen. Hvis nogle i 2005-6 havde blind tillid til vores evner i DN til at kunne nå den i antal langt mindre organisation L&F og nu den senere opkomling "Krævedygtigt" landbrug, hvad er så det som presidentkandidaterne og FU, har at byde på?
Jeg mener det er utrolig vigtig at vi forstår at slå igennem medierne i primetime med vores budskab næsten hver dag, ikke mindst nu hvor pengene til natur eller ikke-natur er godt i gang med at blive linet op.
Der kan sagtens sættes mål for hvad vi skal igennem med, hvor og hvor ofte. Ikke kun president har ansvaret herfor, omend det største, men hver enkelt FU medlem har det, og kan ikke dække sig bag ved sommerfugle og natsværmere, urent grundvand, urent trav mm. Desværre giver nogle af de svar der kommer fra jer der har og vil påtage sig et ansvar for at være naturens talsmænd, ikke udtryk for den helt store forståelse af det mediemæssige. Når DN var store engang skyldes det efter min mening ikke mindst den forståelse der var heraf i David Rehlings og Svend Bichels tid. Derfor mange medlemmer og ikke modsat!
Det behøver ikke at være president eller FU der skal være de mediemæssige "personer" men de skal forstå ansvaret for at det bliver gjort!
Jeg håber inderligt at DN´s kommer rigtig godt frem i medierne med deres budskab, som et vigtigt supplement til lobbyarbejdet. Kan vi ikke gøre det bedre fremover?
mvh
Torkil Forman
DN Favrskov
Det er med skam at se hvad Stoltze og Hald har gang i - Nu ringer de rundt og meddeler formændene at valget er afgjort - Er der ingen her, der kan tilkendegive støtte for Ella og det store arbejde hun har gjort - Hvad er det de to kandidater mener og som Ella ikke mener - Det er ikke til at få øje på - Men een ting er sikkert at Ella har x-factor - Hvem at af de to andre kandidater brænder igennem - Er det ikke bare fuldstændigt klart at Ella Har den bondefødte indsigt og husmandssnusfornuft, når hun brænder igennem i medierne og kommer ind i folks stuer. Stoltze og Hald appellerer ikke til ungdommen med et frisk pust her og ingen der ikke har en mening vil ikke melde sig ind i en klub, der for det meste synes at bestå af gamle ambisiøse og sure mænd. En der kan stå oprejst under gulvtæppet og en der glæder sig til kamin passiar.
SvarSletJens Fisker
Kære Povl.
SvarSletUanset hvad du lokker med overfor Torkil og andre der er engagerede og praktiske i landbrugets meritter - så har Ella den samme indstilling, men lover måske ikke så meget som du - hun har jo erfaringen herude fra - Se, jeg er uddannet landmand og har en lille gård og jeg taler med bønder hver dag og de er ganske fornuftige og fortjener lydhøre øren fra tid til anden - Det er den lille gruppe af industribønder, der sætter dagsordenen og det er dem der har valgt kamppladsen - Det er dem vi skal ta kampen mod løgnen og svineriet op med - Det gør Ella så dygtigt som nogen - Det er hende, der har formået at få diskursionen ind i folks stuer - Det er hende, der brænder igennem - det er hende, der har x-factor - Hun er husmandsdatter og har en snusfornuft og et bid i replikken som i ikke har og et netværk som er uvurderligt for konfrontationen mellem kravet til rent drikke vand og så landbrugets produktionsproces. Hun har denne friskhed, der appellerer til ungdommen - og hun er umiddelbar sympatisk og det er det der tæller - Med al respekt for jeres viden og klogskab egner den sig bedst i baglandet, hvorfra man kan hente vigtig information - men I er ikke gode i front og i matcher ikke Ella i gennemslagskraft og x-factor. Det vil med sikkerhed være et tilbageslag for DN hvis en af jer bliver valgt - Hvorfor ? Fordi i skal til at oparbejde troværdighed og danne netværk - hvilket jo er at spille bolden over på modstandernes bane - Lige nu er landbruget ved at etablere sig som et samfund i samfundet - hvor ingen andre end kapitalstærke organisationer og enkelt personer har adgang - derfor vil det være en katastrofe hvis Ella ikke bliver valgt
Jens Fisker
Forman i landbrugsfagligt netværk
SvarSlet
Tilføj kommentar
Indlæs flere...
Startside
Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)
Poul Hald-Mortensen
Poul Hald-Mortensen
Om denne blog
Abonner på
Indlæg
Kommentarer
Blog-arkiv
▼ 2012 (1)
▼ februar (1)
Et stærkere og mere engagerende DN
Leveret af Blogger.
Bidragydere
Poul Hald
Danmarks Naturfredningsforening
Faste læsere
Biodiversitetsforum
SvarSletI et debatindlæg i Politiken i dag kritiserer jeg Naturstyrelsen for, i et notat til Vildtforvaltningsrådet ikke at tage hensyn til biodiversiteten ved at gennemføre flisning i et Natura2000 område, til skade for udpegningsarterne. På mødet i rådet den 14.12.2011 tog DN ikke direkte afstand fra notatet men efterlyste i generelle vendinger strammere regler for driften af statens skove. Herved sanktionerede DN en praksis, der strider mod EU's Fugledirektiv og dermed også i mod den biodiversitets beskyttelse, som DN kæmper for i andre fora.
Sammensætningen af Vildtforvaltningsrådet, der har flere medlemmer med jagtindustrielle interesser, er efter min opfattelse ikke det rette forum for diskussioner om den generelle biodiversitetsbeskyttelse.
1. Finder du, at Vildtforvaltningsrådet er det rette forum for rådgivning til miljøministeren om bevarelsen af den danske biodiversitet?
2. Finder du, at Vildtforvaltningsrådets kommissorium gør dette råd til et passende forum for beskyttelse af rødrygget tornskade, hassel- og birkemus samt udlægning af vildtagre i skove?
3. Finder du, at DN bør slå et slag for oprettelsen af et nyt Naturbeskyttelssråd eller Biodiversitetsforum for at styrke chancerne for at nå de meget ambitiøse biodiversitetsmål, der er sat for 2020?
Kære Ella Maria!
SvarSletAvisen Sjællandske bringer i dag en helsidesartikel om præsidentvalget med titlen: BARSK KAMP OM TOPPOST I DN. Heri kan man læse, at det især er kandidaternes LEDELSESSTIL, der vil gøre en forskel.
Og her er det, at jeg bliver alvorlig bekymret for et muligt præsidentskifte til Poul Hald-Mortensen. Som medlem af Jagtnetværket med PHM som formand, oplevede jeg, at han skabte et helt horribelt giftigt debatklima, som i manges øjne fratog ham enhver respekt og autoritet. Det blev tydeligt, at han var jægernes mand, fordi han på alle måder forsøgte at jorde og uskadeliggøre os andre og også anviste jagtkammeraterne, hvordan de skulle bære sig ad. Enhver frugtbar meningsudveksling blev på den måde reelt umuliggjort, og debatklimaet bedredes først betydeligt med en ny formand.
Sjællandske bringer også i dag et debatindlæg med titlen: DN SOM NYT JÆGERFORBUND. Hvis fornemmelsen af, at PHM opererer med skjult dagsorden holder stik og han mener, at DN skal gå DJ i bedene, er dette ikke engang i jægernes interesse. Langt hen ad vejen burde parterne kunne finde fælles fodslag i kampen for naturen, men med PHM’s ledelsesstil skabes konfrontation og splid, som i sidste ende kan føre til splittelse af DN.
Jeg håber inderligt, at du kan fortsætte efter på lørdag og også indtage pladsen i VFR uden smålig skelen til personlige interesser.
Mange hilsner
Annette
Kære Søren
SvarSletMin klare holdning er, at alle vilde pattedyr og fugle skal omfattes af en ny stærk Naturbeskyttelseslov. Men inden DN fremsætter et sådant forslag, skal vi skal naturligvis grundigt analysere og vurdere på om det reelt vil styrke de vilde dyr og fugles beskyttelse.
I den forbindelse mener jeg også vi må se på konstruktionen med Vildtforvaltningsrådet, som mere fungerer som et aftale forum end et forum for rådgivning af miljøminister.
Måske skulle man i lighed med andre rådgivende fora blot være ministerens rådgivere i jagtspørgsmål og ikke som nu om alle spørgsmål om status og beskyttelse af bestande af vilde fugle og pattedyr i Danmark.
Jeg synes dit forslag om at oprette et biodiversitetsforum lyder interessant.
DN har netop taget hul på at formulere en ny jagtpolitik. I processen bliver det muligt for alle at komme med synspunkter og forslag.
Mange hilsner
Ella Maria
Kære alle
SvarSletMange tak for alle de gode spørgsmål og debatten på min blog.
Jeg har haft travlt de sidste dage med regeringens energiforlig og optakt til nationalparkkonferencen på mandag.
Jeg glæder mig til at ser jer alle i Skærbæk.
Mange hilsner
Ella Maria
Kjeld Hansen og Annette Rosenmunthe er begge enormt skadelige for DN og vores sag. De burde begge udelukkes for bestandigt for deres ekstreme og usaglige holdninger.
SvarSlet